Valtech konkluderer på baggrund af sin nye analyse, at det stadig større antal voksne over 45 år på nettet har helt andre krav til udseende og funktionalitet end yngre brugere. Kvalitet og betjening skal i højsædet.
Hvis man ønsker at fange den lidt ældre målgruppe skal man ikke bruge store blinkende farvelader, mange forskellige skrifter og store informationsmængder. Det vil snarere afskrække end tiltrække folk i denne aldersgruppe.
Valtech har sammensat en liste med de vigtigste detaljer for websites, som satser på målgruppen over 45 år:
- Brug så vidt muligt store kontraster
- Teksten skal være sort på lys baggrund
- Teksten skal være mindst 12 punkt
- Undgå blå/grønne farvekombinationer
- Blinkende elementer er bandlyst
- Kun mindre mængder information præsenteres på samme tid
- Dobbeltklik skal undgås
- Brug af "wizards" hjælper brugerne med udfyldning af f.eks. skemaer
- Søgninger skal være enkle og overskuelige
- Kommunikation skal gøres personlig og direkte henvendt til brugeren
Når den lidt ældre aldersgruppe vælger websites, så er det nøgleord som tillid, let betjening og kvalitet fremfor kvantitet, der bliver afgørende, mener konsulentfirmaet Valtech.