Microsoft har opsat et web-sted om år 2000-problemet, "Year 2000 Readiness Disclosure & Ressource Center", som findes på adressen www.microsoft.com/technet/year2k/. Dele af hjemmesiden er imidlertid kun tilgængelige for Explorer-brugere, ifølge eksperter fra Internet Tourbus. Det drejer sig blandt andet om en bestillings-formular, hvor man kan rekvirere en CD-ROM med produktoplysninger om år 2000. Netscape-brugere modtager en fejlmeddelelse af typen "HTTP Error 400", når de forsøger at sende formularets indhold, mens den fungerer upåklageligt hvis man anvender Internet Explorer. En anden fejl betyder, at Navigator-brugere kun kan se den øverste ramme på en anden side.
Microsoft siger nu, at man har fundet og rettet fejlene i HTML-koden.