Flere shopper med mobilen

Mere end hver tiende dansker har handlet med mobilen i den sidste måned.

Artikel top billede

Ifølge de seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse har 12 pct. af danskerne handlet via mobiltelefonen i den seneste måned mod 7 pct. på samme tid sidste år. Stigningen i den mobile e-handel er dermed på 70 pct. Det er især aldersgruppen mellem 18 og 34 år, der handler mobilt. Denne aldersgruppe handler også væsentligt mere i udenlandske netbutikker end andre grupper.

Blandt de ældre er der ikke så mange, der har brugt mobiltelefonen til e-handel. Kun 5 pct. af de adspurgte over 56 år har handlet mobilt.

”Tallene understreger, at det stærkt stigende antal smart-phones med netadgang gør det nemmere og enklere at handle på nettet. Mobilen bliver i fremtiden det helt afgørende omdrejningspunkt i kontakten mellem forbruger og forretning. Det stiller derfor krav til e-butikkerne, der skal sikre, at deres websites også har en mobiltilpasset udgave,” siger Henrik Theil, der er kommunikationschef hos Foreningen for Distance- og Internethandel.

Blandt grundene til ikke at handle med mobiltelefonen nævner de adspurgte især, at det er nemmere at bruge pc'en, og at de har et mobilabonnement uden mulighed for e-handel.

Den seneste opgørelse for e-handel i årets andet kvartal viser også, at hver sjette har prøvet at handle dagligvarer på nettet - det er især kvinder mellem 35 og 55 år.

Blandt de mest besøgte handelssteder kommer DSB ind på førstepladsen, mens Telmore er nr. 2 og CDON har tredjepladsen. Herefter kommer eBay og Amazon.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse