De nordiske lande er gået sammen om at bygge en fælles supercomputer på Island. I første omgang er der tale om et pilotprojekt, som skal afdække de tekniske og praktiske udfordringer ved at bygge et nyt center for High Performance Computing (HPC) hos Thor Data Center i Reykjavik. Projektet har en løbetid på tre år og forventes at koste omkring 7,5 millioner kroner.
Den samme aktive undergrund på Island som har forårsaget voldsomme vulkanudbrud skal levere billig energi til den nye supercomputer. Thor Data Center i Island bruger en kombination af naturlig køling i det kolde land og billig geotermisk energi fra undergrunden.
Det er den billige energi, der har fået de nordiske lande til at overveje at placere en supercomputer på Island.
"Realiteten er at prisen for at hoste og drifte HPC-installationer i de skandinaviske lande ligger på niveau med prisen for selve computer-hardwaren," siger Jacko Koster fra det norske Uninett Sigma.
Kombinationen af kulde over jorden og varme i undergrunden er en god forretning for Island, som blandt andet har tiltrukket flere af verdens helt store aluminiums-fabrikker med tilbud om billig strøm.
Der spekuleres også i muligheden for at anlægge store datacentre på indlandsisen i Grønland, hvor der måske venter et energiboom i de kommende år.
Sidste år flyttede Opera sit datacenter for den mobile browser Opera Mini til Island. Det betyder altså, at alle 20 millioner Opera Mini-brugere sendes på en tur forbi Island hver gang de skal besøge en webside. Opera var en af de første kunder hos Thor Data Center.
Senest har det nystartede firma Greencloud etableret en Amazon EC2-kompatibel cloud-tjeneste hos Thor Data Center. Her kan virksomheder placere deres applikationer i skyen og samtidig glæde sig over at gøre noget godt for miljøet. Greenqloud mener at man kan levere et produkt som er både billigere, hurtigere og lettere at bruge end Amazons tjeneste.
Nu er der udbrudt en kamp om, hvem der kan bygge de mest miljøvenlige og energieffektive datacentre – både mellem store internet-virksomheder som Microsoft og Google og mellem enkelte nationer.
”Alle lande som har ambitioner om forskning og innovation har brug for adgang til HPC-infrastruktur,” siger Rene Belsø fra Danish Center for Scientific Computing.
Strøm til datacentre kommer typisk enten fra kulkraftværker eller fra atomkraft, som heller ikke ligefrem kan betegnes som en grøn teknologi - og slet ikke i lyset af den aktuelle katastrofe i Japan.
Gartner har da også anslået at it-industrien står for to procent af verdens samlede co2-udslip – det er på niveau med flybranchen.
Island er berømt for sin geotermi, men faktisk bliver der produceret mere geotermisk energi i USA end i Island (der kun er nr. syv i verden). Som ComON har fortalt tidligere, er der også store forventninger til geotermi som fremtidens energikilde i Danmark.
Men Island har også flere andre fordele, herunder naturlig køling – og forbindelsen til resten af verden er også på plads. Et nyt 2.250 kilometer undersøisk fiberkabel (Danice) forbinder Island med Danmark og transporterer op til 5,1 terabit i sekundet.
Danice er det hidtil hurtigste søkabel som skaber forbindelse mellem Island og omverden. Dermed er infrastrukturen på plads til at flytte cloud-applikationer til Island og udnytte landets billige energi fra undergrunden.
Der har været overvejelser om at transportere strømmen fra Island til det europæiske fastland gennem et undersøisk kabel. Men det vil gøre strømmen væsentlig dyrere. Så er det lettere at flytte hardwaren til Island.
”Det er bedre at opbygge en energiforbrugende industri på selve øen. Ved at placere en HPC facilitet på øen kan man opnå det bedste af to verdener; der er adgang til grøn energi på stedet, og og installationens beskaffenhed betyder at forskerne kan få fjernadgang til faciliteterne,” siger Ebba Hvannberg fra University of Iceland.
Hvis projektet bliver en succes vil man overveje at placere flere fællesnordiske it-faciliteter på vulkanøen.
