Fri nummerflytning mellem fastnet og mobilnet droppes

IT- og Telestyrelsen foreslår nu at lovkravet om krydsportabilitet mellem fastnet og mobilnet afskaffes.

Siden 1999 har Danmark som det eneste land i Europa haft et lovkrav om at indføre krydsportabilitet mellem fastnet og mobilnet. Det betyder at telebrugere har krav på, at kunne flytte telefon-nummeret fra en mobil- til fastnet-tjeneste og omvendt. Men fristen for indførelsen af krydsportabilitet er flere gange blevet udskudt, og i foråret blev IT- og Telestyrelsen bedt om at gennemføre en analyse af status for gennemførelsen af lovkravet.

IT- og Telestyrelsen har netop afleveret sin endelige rapport til Videnskabsministeriet. Rapporten, der er udarbejdet af Ementor, konkluderer at de to grundlæggende forudsætninger for indførelsen af krydsportabilitet uden risiko for forringelse af tjenesteudbuddet for slutbrugerne fortsat ikke er opfyldt.

Det gælder dels indførelsen af en international standard for udveksling af takstoplysninger og dels at takstforskellene for termineringen af opkald i faste og mobile net reduceres betragteligt.

Ifølge Ementor er der risiko for, at danske telekunder kan komme til at opleve et forringet tjenesteudbud ved en implementering af krydsportabilitet som planlagt den 31. december 2005. Ementor mener heller ikke, at der er udsigt til, at de to grundlæggende forudsætninger bliver opfyldt inden for en treårig horisont, og anbefaler på den baggrund at lovkravet fjernes.

Det konstateres dog samtidig, at det ikke kan udelukkes, at den teknologiske udvikling vil føre til, at det på et tidspunkt vil være relevant at indføre et krydsportabilitets-lignende krav i den danske lovgivning.

IT- og Telestyrelsen foreslår på baggrund af rapporten, at kravet om implementering af krydsportabilitet den 31. december 2005 ophæves. Det understreges samtidig, at man vil følge udviklingen på området og på et senere tidspunkt tage op til overvejelse igen, om krydsportabilitet skal indføres i en ny form.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks