Dansk indkøbscenter klar med digital shopping-assistent

Digital shopping indtog indkøbscenteret Bruuns Galleri i Århus i går, da HP præsenterede en såkaldt digital shoppingassistent, der ved brug af trådløs teknologi guider den moderne shopper rundt i centeret.

HP præsenterede i går en ny digital måde at shoppe på i Bruuns Galleri i Århus i kraft af en digital shoppingassistent.

Selskabet har opsat et trådløst netværk i indkøbscenteret, der registrerer, når en besøgende har en håndholdt pc med, hvorefter den besøgende bliver spurgt, om vedkommende ønsker hjælp fra den digitale shoppingassistent.

Den digitale shoppingassistent er gratis, og hjælper kunderne med at finde rundt i centeret, og med at hente information om centerets butikker. Kunden får mulighed for at oprette en personlig profil, og herefter modtage information og tilbud målrettet profilen.

Shoppingassistenten kan sammenlignes med et gps-navigationssystem til biler, hvor bilisten finder vej ved at følge en rute på skærmen. På samme vis guides shoppingcentrets besøgende med LBS - Location Based Services, som er en teknologi, der gør det muligt at stedbestemme brugere inden for to meters nøjagtighed ud fra positionen på deres håndholdte enhed.

Shoppingcentrets besøgende kan anvende en hvilken som helst håndholdt pc med trådløst netværk. Det har således ingen betydning, om der står HP, Dell eller andet på den pc, kunden har med.

I princippet kan Bruuns Galleri allerede nu tage teknologien i brug, men indkøbscenterets kunder må dog indstille sig på, at det varer noget, før butikscentret er klar med en færdig strategi for brug af teknologien.

Netværksstandarden på det trådløse netværk i Bruuns Galleri er 802.11g, og kan transmittere op til 54 Mbps, hvilket er mere end 1.400 gange hurtigere end GPRS og 540 gange hurtigere end det nye 3G-mobilnetværk. Det giver kunden mulighed for blandt andet at streame videoklip fra internettet i høj kvalitet

På sigt vil det være muligt at anvende teknikken til mobiltelefoner med WI-Fi, og det er allerede nu muligt at bruge telefoner som eksempelvis Nokias Communicator Nokia 9500 og HP's nye pda med indbygget telefon, HP iPaq h6340, der kommer med hele tre trådløse teknologier indbygget.

Fremtidsperspektiverne for teknologien er mange, og mulighederne næsten uudtømmelige. Shoppingsystemet er blot et eksempel på, hvordan teknologien kan bruges. Andre anvendelsesområder kunne være museer, sygehuse, plejehjem, og turisme.

Klaus Æ. Mogensen, projektleder hos Institut for Fremtidsforskning, sammenligner denne type udnyttelse af trådløs teknologi med dukken Pinocchio, som befries for sine bånd.

Trådløse netværk, placeret rundt om i bymiljøet, giver brugeren adgang til stedsbestemt og situationsbestemt information. Det er derfor ikke nødvendigt at vente med at indhente informationen, til man igen sidder foran en computer hjemme eller på arbejde.

Information kan hentes her og nu, uafhængigt af det sted og den situation, brugeren befinder sig i, forklarer Klaus Æ Mogensen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job