Når de nye TLD'er (Top-Level Domains) senere på året bliver åbnet for registrering, har kunderne hos Speednames en god chance for at komme først til fadet. Ihvertfald, hvis man skal tro det danske domæne-firma, der netop har lanceret en såkaldt registreringskø. Flere andre domæne-virksomheder tilbyder allerede præregistrering under de nye TLD'er, men så langt vil Speednames ikke gå.
"Speednames, modsat disse registrars, kalder den nye service en "registreringskø" fordi vi mener, at en kø giver gode chancer for registrering, men den vil aldrig kunne garantere registrering. Derfor skal vores kunder ikke betale mere end 2 US dollars i køpris, hvis deres domænenavn ikke bliver registreret, når de nye TLDs bliver åbnet op for registrering senere i 2001", siger Martin Roll, Vice President, Global Marketing & PR, Speednames.
Den nye registringskø modtager registreringer under de tre TLD'er .biz, .info og .name.