Island skal gøre skyen grøn

Den aktive undergrund på Island som har forårsaget voldsomme vulkanudbrud skal nu levere energi til skyen.

Artikel top billede

I næste måned åbner en ny stor cloud-tjeneste der skal tage kampen op med Amazons EC2 og andre lignende platforme. Som navnet antyder skal Greenqloud markedsføres på sin grønne profil. Firmaet hævder at der er tale om den første rigtige grønne sky i verden. Greenqloud er placeret hos Thor Data Center i Island, som bruger en kombination af naturlig køling i det kolde land og billig geotermisk energi fra undergrunden.

Kombinationen af kulde over jorden og varme i undergrunden er en god forretning for Island, som blandt andet har tiltrukket flere af verdens helt store aluminiums-fabrikker med tilbud om billig strøm.

Der spekuleres også i muligheden for at anlægge store datacentre på indlandsisen i Grønland, hvor der måske venter et energiboom i de kommende år.

Sidste år flyttede Opera sit datacenter for den mobile browser Opera Mini til Island. Det betyder altså, at alle 20 millioner Opera Mini-brugere sendes på en tur forbi Island hver gang de skal besøge en webside. Opera var en af de første kunder hos Thor Data Center.

Nu kommer så Greenqloud, som snart er klar med sin Amazon EC2-kompatible tjeneste. Det skriver The Register. Her kan virksomheder altså placere deres applikationer i skyen og samtidig glæde sig over at gøre noget godt for miljøet. Greenqloud mener at man kan levere et produkt som er både billigere, hurtigere og lettere at bruge end Amazons tjeneste.

Men Greenqloud er ikke den eneste sky på himlen – der er også Microsoft, Salesforce, Rackspace og mange andre, som alle forsøger at angribe Amazon. Flere af dem slår på at cloud computing som udgangspunkt er en grøn teknologi. Microsoft har således hævdet, at firmaets datacentre i USA er meget energieffektive og bruger naturlig køling.

Det ændrer dog ikke ved, at de stadig har brug for strøm – og det kommer typisk enten fra kulkraftværker eller fra atomkraft, som heller ikke ligefrem kan betegnes som en grøn teknologi - og slet ikke i lyset af den aktuelle katastrofe i Japan.

Gartner har da også anslået at it-industrien står for to procent af verdens samlede co2-udslip – det er på niveau med flybranchen.

Det er her, Greenqloud forsøger at etablere sin niche. Firmaet har ligefrem udviklet sin egen målestok for grøn it-drift, kaldet Green Power Usage Effectiveness (GPUE). Den skulle gøre det lettere at skelne mellem de ”rigtige” grønne datacentre og dem, som bare skjuler sig under falske farver. Indtil videre er det dog kun Greenqloud, der bruger GPUE.

Island er berømt for sin geotermi, men faktisk bliver der produceret mere geotermisk energi i USA end i Island (der kun er nr. syv i verden). Som ComON har fortalt tidligere, er der også store forventninger til geotermi som fremtidens energikilde i Danmark.

Men Island har også flere andre fordele, herunder naturlig køling – og forbindelsen til resten af verden er også på plads. Et nyt 2.250 kilometer undersøisk fiberkabel (Danice) forbinder Island med Danmark og transporterer op til 5,1 terabit i sekundet. Danice er det hidtil hurtigste søkabel som skaber forbindelse mellem Island og omverden. Dermed er infrastrukturen på plads til at flytte cloud-applikationer til Island og udnytte landets billige energi fra undergrunden.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job