Hver femte danske Internet-bruger handler on-line

Den seneste måling fra Nielsen//NetRatings viser at 18 pct. af de aktive danske Internet-brugere besøgte en e-butik i december.

Nielsen//NetRatings fortæller at 265.000 personer besøgte en dansk Internet-butik i julemåneden december. Det er 18 pct. af de aktivt surfende, ifølge analysefirmaet, og tallet repræsenterer en kraftig vækst. Det er især domæner som fdb.dk, br-leg.dk og haburi.com, der har oplevet en stor stigning i antallet af besøgende.


Der hersker dog store aldersforskelle hos de forskellige sites. Hos haburi er det personer imellem 25-49 år, BR-leg besøges af børn og deres forældre, hos FDB er det personer over 35 år, mens det hos QXL er mænd i alderen 12-34 år, fortæller Nielsen//NetRatings.


"Relevant indhold er afgørende for at have succes med e-handel. Dette skal kombineres med markedsførings-aktiviteter, som trækker besøgende til domænet. Her findes flere alternativer: haburi benytter e-mail og "word-of-mouth", FDB og BR-leg benytter deres butikker og tilbudsaviser, mens QXL har et tæt samarbejde med Jubii.dk," siger salgs- og marketingdirektør Simon Svegaard, ACNielsen eRatings.com.


Målingen viser også at TV-sites har oplevet en stor fremgang i december måned. TV2 kunne registrere 100.000 flere besøgende i forhold til november, hvilket ikke mindst skyldes Pyrus-julekalenderen.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

      Michelle Sørensen

      Netip A/S

      T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

      Mikael Falk

      T-Systems

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

      Maria Binger

      Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

      Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job