Når elselskaberne vanen tro graver gader og veje op for at lægge nye elkabler ned, benytter mange af dem lejligheden til også at lægge et fiberkabel med ned i hullet. I alt forventes det, at landets elselskaber vil bruge 20 milliarder kroner på det, som kritikere kalder et hovedløst bredbåndseventyr.
Naturligvis lyder det ganske fornuftigt, at vi er ved at få et alternativt datanet til TDC's rå kobber. Det kan formentlig være med til at sikre mere reel konkurrence på bredbåndsmarkedet, end sådan som situationen er i dag, hvor den største aktør ejer den infrastruktur, som danner grundlaget for konkurrencen.
Men inden man får armene for højt op, bør man lige spørge sig selv om det nu kan være så rosenrødt. For hvad sker der, hvis elselskabernes milliard-investeringer slår fejl og de ikke kan få de fornødne kunder med på pinden? Eksempelvis har flere af selskaberne indrømmet, at det vil være nødvendigt at binde kunderne i abonnementer i op til 10 år for at hente pengene hjem.
I de officielle udmeldinger understreger selskaberne i kor, at bredbåndsinvesteringerne holdes adskilt fra de almindelige el-aktiviteter og at regningen således ikke risikerer at havne hos elkunderne. Men som IT-avisen ComON i dag kan afsløre, så er meldingerne nogle ganske andre i virkelighedens verden.
Samtidig havner elselskabernes bredbåndsplaner i et reguleringstomrum. Energitilsynet, som normalt holder et vågent øje med elselskaberne, har ikke vist den store interesse for problematikken. Hos Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen er man først parate til at kigge på sagen, når elselskabernes bredbåndsnet er fuldt udbyggede og de er reelle aktører i markedet.
Men til den tid risikerer det at være for sent. For det er nu, at milliarderne postes ud. Det er derfor på høje tid, at den ansvarlige minister, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, går ind i sagen og giver en krystalklar garanti for at regningen for elselskabernes bredbåndsinvesteringer ikke risikerer at havne hos elkunderne.
- Andreas Krog, chefredaktør
ComON
