Printere bliver trådløse

Printer-firmaet Lexmark forudsiger at de fleste printere fremover kan kobles direkte til det trådløse netværk.

Lexmark har i dag lanceret sin hidtil billigste trådløse printer til små 699 kroner og printer-firmaet forudsiger at langt de fleste printere fremover bliver leveret med indbygget Wi-Fi. Det er efterhånden en selvfølge at bærbare computere er udstyret med trådløse netværkskort, men printere falder ikke umiddelbart ind under kategorien for mobile enheder - printeren har normalt sin faste plads i hjemmet eller på kontoret og bliver ikke flyttet rundt i huset. Alligevel mener Lexmark, at det giver mening at udstyre printerne med trådløs teknologi.

»Du kan sidde med din bærbare computer i stuen og sende et udskriftsjob direkte til printeren over den trådløse forbindelse. Så det bliver meget lettere at udskrive fra alle former for mobile enheder, når printeren understøtter Wi-Fi. Og det andet aspekt er, at det bliver lettere, når printeren skal deles mellem flere computere,« siger Sune Hagemann Hansen, der er produktchef hos Lexmark.

Printer-firmaet har selv bestilt en undersøgelse hos Ipsos, der viser at Danmark er førende i Europa når det gælder udbredelsen af trådløse netværk i private hjem. Hele 46 procent af de adspurgte danskere har et trådløst net derhjemme. Blandt dem, der endnu ikke har Wi-Fi i hjemmet, klager knap en tiendedel over, at installationen er for kompleks. Lexmark har forsøgt at gøre noget ved dette problem.

»Vi har arbejdet meget med brugervenligheden og udviklet vores eget installations-system, så du slipper for de besværlige dialogbokse der kendes fra Windows. Du får en vejledning frem på skærmen, der guider dig gennem hele processen,« siger Sune Hagemann Hansen til ComON.

Han fortæller at 8 ud af 12 inkjet-printere fra Lexmark nu har indbygget Wi-Fi. De tre nye modeller er Lexmark X4550, som er en trådløs multifunktionsprinter, Lexmark Z1420 som er en trådløs inkjet-farveprinter samt Lexmark X3550 som er en multifunktionsprinter med mulighed for opgradering til trådløs funktionalitet. Hovedproduktet X4550 kan blandt andet overføre fotos fra hukommelseskort over den trådløse forbindelse til computeren.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job