Pladeselskabernes egen brancheorganisation IFPI har foreslået at forbrugerne skal have lettere adgang til digital musik. En af ideerne på bordet er en flatrate-model, hvor kunderne betaler 100 kroner om måneden og derefter kan få ubegrænset adgang til den digitale musik. Foreningen Piratgruppen tager imod grundtanken i forslaget med åbne arme, men maner dog til forsigtighed.
»Vi mangler endnu at se hvordan IFPI konkret vil indføre forslaget, men der er ingen tvivl om at formen med fri adgang til musik er den rigtige. Vi glæder os til at høre nærmere om forslaget, og hvis der er tale om filer som kan downloades og hverken er skadet af DRM eller overvågnings-software, så er vi tæt på en rigtig god løsning,« siger Claus Pedersen fra Piratgruppen.
Han ser forslaget fra IFPI som en indrømmelse af, at strategien med bekæmpelse af musikkopiering på nettet har været et mislykket forsøg på at fastholde ikke-eksisterende normer. Claus Pedersen mener dog, at prisen på 100 kroner om måneden er for høj.
»Med hensyn til prisen, så skal IFPI nok overveje om prisen ikke er i overkanten af, hvad der er rimeligt. Der findes ingen unge mennesker som køber musik for 1200 kr. om året, og hvis vi sammenligner med DRs udskældte medielicens, så er der altså mere guf i DRs tilbud for 2150 kr. om året,« siger han.
Musikudgiveren Kjer.com i Århus bygger allerede sin forretningsmodel på digital distribution af musik, og her har man kun hovedrysten til overs for IFPI's forslag.
»Som repræsentant for den uafhængige, digitalt orienterede del af branchen kan jeg kun sige, at dagens udmeldinger for mig er et udtryk for svigtende overblik. Det er ganske enkelt for uprofessionelt at foreslå en forbrugsmodel, der var en realitet allerede for 2-3 år siden f.eks. i form
af eMusic,« siger Flemming Kjer fra Kjer.com.
Han mener at IFPI halter efter udviklingen og fortsat hænger fast i forestillingen om profitmarginer, som er helt urealistike i den digitale tidsalder.
»Tiderne med en Rolls Royce i hver farve er passé for pladeselskabs-direktørerne. Fokus må være på en forretningsmodel, hvis akse og omdrejningspunkt er "indholdet" - altså kunstnernes hjerteblod - og hvor den største del af profitten derfor går til kunstneren. IFPI må stræbe efter at trimme og løsne op for hele deres kontraktlige apparatus, før tingene vil begynde at glide lettere for dem,« siger Flemming Kjer.
