FOIF-formand: Forbrugerklagenævnet leger med retssikkerheden

Rasende over, at Forbrugerklagenævnet rent administrativt fordobler firmaers gebyrer. Det er urimeligt, siger FOIF-formand Morten Duch.

Artikel top billede

Hvis en it-butik taber en sag i Forbrugerklagenævnet, stiger gebyret for eftertiden fra 4200 til 8300 kroner, mens det kun koster 160 kroner for en forbruger at klage til nævnet.

»Seriøse virksomheders retssikkerhed bliver sat over styr. Gebyret for at tabe en sag bliver så højt, at virksomhederne ikke tør løbe den økonomiske risiko ved at få prøvet en sag i nævnet,« siger Lone Rasmussen, forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Også hos de danske online-itforhandleres forening FOIF, er der vrede over, at Forbrugerklagenævnet sådan uden videre fordobler gebyret.

»Det er urimeligt. Jeg har svært ved at forstå, hvad grundlaget skal være for at fordoble det,« siger FOIF-formand Morten Duch.

Han påpeger, at for mange - især små forhandlere - vil det blive et økonomisk spørgsmål, om man vil forsvare sine rettigheder.

Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S