I februar blev EU's aftale om overførsel af bankoplysninger via SWIFT-netværket til USA forkastet af EU-parlamentet. Men nu er EU's indenrigsministre nået til enighed om et udkast til en ny aftale, der skal forhandles på plads inden sommeren.
Europæiske politikere har længe kritiseret, at data om alle transaktioner hos europæiske banker bliver overført til USA gennem det såkaldte SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication) system.
I mindst fem år har SWIFT-Europa med hovedsæde i Belgien sendt data om alle kontooverførsler mellem europæiske banker til et operation-center i USA, hvor forskellige myndigheder har adgang til informationerne.
I USA begrundes denne dataindsamling med indsatsen inden for terrorbekæmpelse, men politikere i EU har udtrykt bekymring over, at informationerne kunne misbruges til f.eks. industrispionage.
Det har medført krav om, at overførslen af finansdata til USA helt skal indstilles. Men EU’s udenrigsministre gav sidste år Kommissionen mandat til at forhandle en ny version af SWIFT-aftalen, som skal sikre at de amerikanske efterretningstjenester fortsat har adgang til europæiske finansdata.
En midlertidig aftale mellem EU og USA skulle sørge for at USA fortsat havde adgang til alle SWIFT-data – der fremover skal samles i et datacenter i Schweiz – indtil en færdig aftale var forhandlet på plads. Der er intet krav om, at de pågældende kontoindehavere skal informeres om, at deres data er trukket ud af systemet.
Det er denne aftale, som EU-parlamentet forkastede i februar. MEP'erne bad samtidig Kommissionen og Rådet om at gå i gang med en langsigtet aftale med USA på dette område og understreger, at aftalen skal være i overensstemmelse med Lissabontraktaten og Charteret for Grundlæggende rettigheder.
EU-Kommissionen sigter mod at få en ny aftale underskrevet inden udgangen af juni. Ved afvisningen af den tidligere aftale kritiserede parlamentsmedlemmerne stærkt, at den tillod overførsler af data ikke alene angående personer under mistanke, men for en bredere gruppe. Heller ikke borgernes rettigheder over deres egne persondata, især retten til indsigt, berigtigelse, kompensation og klageadgang var tilstrækkeligt defineret.
Og en debat onsdag i denne uge i parlamentet viste, at der fortsat er store betænkeligheder ved SWIFT. Flere spørgsmål skal løses før Parlamentet godkender den næste EU-USA-aftale om finansielle datatransaktioner via SWIFT netværket, fremhævede mange MEP'er under debatten. De vigtigste punkter er overførsler af såkaldte "bulk data" samt klageadgang, hvis personlige data bliver misbrugt.
I et beslutningsforslag, der blev vedtaget sidste efterår, kræver EU-parlamentet at en aftale om SWIFT fuldt ud skulle respektere EU-borgernes rettigheder i forhold til beskyttelse af personoplysninger.
De insisterede på, at oplysningerne må kun indsamles "med det formål at bekæmpe terrorisme", og at der skal være balance mellem sikkerhedsforanstaltningerne og beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder.
Desuden ønskede MEP'erne at sikre, at borgerne har de samme retslige klageordninger som i EU, herunder retten til kompensation, hvis personlige oplysninger er blevet videregivet ulovligt.
Nu skal EU's udenrigsministre stemme om en genoptagelse af SWIFT-forhandlingerne den 10. maj, men det bliver anset for at være en formalitet, og EU-Kommissionen har signaleret at en færdig aftale skal være på plads inden sommeren.
Den skal sørge for at de amerikanske myndigheder fortsat kan få adgang til data som afsender, modtager, kontonummer, adresse og id-nummer for alle europæiske banktransaktioner. SWIFT håndterer dagligt omkring 15 millioner transaktioner mellem 8.300 banker.
EU-Parlamentet er også blevet bedt om enten at godkende eller afvise en aftale om overførsel af flypassagerers data til USA og Australien. Den 6. maj vil Parlamentet stemme om et udkast til en resolution, som ventes at foreslå en udsættelse af afstemningen, således at der kan udarbejdes en standardmodel for en Passenger Name Record (PNR), der opfylder krav til databeskyttelse.
PNR-oplysninger, der oprindeligt var indsamlet til kommercielle formål bliver i stigende grad brugt til at bekæmpe kriminalitet.
