Stort hackerangreb mod RSA

Hackere har fået fat i fortrolige informationer om en af de mest udbredte sikkerheds-løsninger.

Artikel top billede

EMC-datterselskabet RSA er blevet ramt af et meget sofistikeret internet-angreb som kan udsætte millioner af internet-brugere for fare. I et åbent brev bekræfter RSA-chef Arthur Coviello at firmaet har været offer for et angreb der kategoriseres som en såkaldt Advanced Persistent Threat.

Ligesom alle store virksomheder må EMC hver eneste dag kæmpe med cyberangreb mod sin it-infrastruktur, hedder det i det åbne brev. Men denne gang er det lykkes for angriberne at trænge helt ind i systemerne.

”Vores efterforskning viser at angrebet har resulteret i at bestemte informationer er stjålet fra RSA's systemer. Nogle af disse informationer er specifikt relateret til RSA's SecurID to-faktor autentificerings-produkter,” skriver RSA-chefen.

SecurID er en meget udbredt sikkerhedsløsning. Det anslås at der er mindst 40 millioner SecurID tokens i brug og yderligere 250 millioner mobile software-installationer.

Det enkelte token genererer en unik kode hvert minut, som er en kombination af en unik seed-code på den enkelte enhed og klokkeslettet. Koden kan så bruges som et engangs-password til f.eks. netbanker.

Selv hvis koden bliver opsnappet, er det således ikke muligt for en hacker at logge sig ind på netbanken med den samme kode – og det skulle være umuligt at gætte koden.

Den er denne sikkerhed, som nu muligvis er kompromitteret efter cyberangrebet mod RSA.

RSA leverer selv en noget kryptisk forklaring i det åbne brev.

”På dette tidspunkt er vi overbevist om, at de stjålne informationer ikke kan bruges til at gennemføre et vellykket direkte angreb mod en af vores SecurID kunder, men disse informationer kan benyttes til at reducere effektiviteten af den nuværende to-faktor autentificering som en del af et bredere angreb,” hedder det i brevet.

Det er altså stadig ikke muligt at gætte sig til den unikke engangskode – selvom angriberne muligvis har fået fat i softwaren og algoritmerne bag systemet – men de kan analysere kildekoden og finde mulige svagheder. Der spekuleres på, om RSA muligvis selv har indbygget en bagdør i programmet.

RSA fortæller nu at man vil tage kontakt med sine kunder og hjælpe dem med at sikre sig mod mulige angreb, men det lader ikke til at man har tænkt sig at udskifte de 40 millioner SecurID tokens.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S