Vitalis bliver leasing-direktør

Tidligere Tech Data-boss Hans Vitalis går ind som medejer og bliver direktør for it-leasing-selskabet Elitefinans.

Hans Vitalis har taget skridtet fra distributionsbranchen ind i leasing-branchen og samtidg fået fod under eget bord. Som medejer og direktør for Elitefinans skal den tidligere Tech Data-direktør nu ud og sælge leasingydelser til itforhandlerne.

»Vi skal ud til forhandlerne. Nu skal vi ekspandere og sætte lidt fart på. Vores forretningsmodel er med fokus på it. Vi vil ikke gå ud og lave brede leasingløsninger,« siger administrerende direktør for Elitefinans, Hans Vitalis.

Han fortæller, at han glæder sig til at komme og tale med forhandlerne. Derfor arbejder han nu på at finpudse og justere det koncept, Elitefinans vil tilbyde forhandlerne.

»Noget af det der skal ligge i konceptet, er et tættere forholdt til forhandlerne, således at vi bliver den foretrukne partner, når forhandlerne kommer ud for sager, hvor leasing er aktuelt,« siger Hans Vitalis.

Selv om Elitefinans kun har knap to år på bagen, så går det rimeligt godt fortæller Hans Vitalis. Selskabet har allerede i år leasingaftaler for for et trecifret millionbeløb.

»Vi har en god platform at bygge videre på, og de rigtige financielle aftaler på plads med store pengeinstitutter,« siger Hans Vitalis.

Personligt er Hans Vitalis glad for sit skifte fra distributionsbranchen til leasingbranchen. Også fordi det giver ham anledning til at gå ind og være medejer af den virksomhed han arbejder for.

»Jeg har fået flere tilbud. Men det der fristede mig her, var muligheden for at være medejer. Det har jeg længe haft et ønske om. Det er utroligt spændende,« siger Vitalis.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S