Elgiganten lukker på Fisketorvet

En omsætning på 100 millioner var ikke nok, lyder det fra kæden, der går i retning af større varehuse. Blandt andet er jagten på en 10.000 m2 stor butik indledt i København.

Artikel top billede

Efter blot fire års tilstedeværelse i det københavnske indkøbscenter Fisketorvet lukker Elgiganten igen.

»I dag kan vi ikke kun acceptere, at vores varehuse med nød og næppe tjener penge. Vi skal sikre, at varehusene også tjener penge, når konkurrencen skærpes, og markedet er vigende. Vi evaluerer derfor ofte varehusene på lejeniveau i forhold til omsætning og har herefter klare holdninger til, om de enkelte varehuse skal fortsætte, udbygges eller lukkes,« udtaler Jesper Boysen.

I stedet satser elektronik-og hvidevarekæden på at finde et 10.000 m2 varehus i København.

»Vi har længe ønsket os et megavarehus centralt i København, hvor vores kunder kan få mulighed for at se og købe alle de forskellige varer, vi har, og samtidig få en unik service- og indkøbsoplevelse. Det mener vi, at vi har et stærkt koncept til at understøtte, og vi mærker også, at der er en stor efterspørgsel efter det hos vores kunder,«siger Jesper Boysen.

Ønsket om et større københavnsk varehus falder i tråd med kædens landsdækkende strategi, der går mod større enheder. I den forbindelse åbner i efteråret varehuse i Silkeborg og Viborg, mens butikkerne i Hillerød og Esbjerg er blevet udvidet og Elgiganten i Århus City er blevet lukket ned.
 

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S