Motorola sagsøgt af Google-finansieret patentfirma

Ny patentsag truer Android-telefoner.

Artikel top billede

Motorola er nu blevet sagsøgt for patentkrænkelse af Intellectual Ventures. Et firma, der har Google blandt sine investorer. Det samme Google, som netop nu er ved at overtage Motorola Mobility for omkring 65 milliarder kroner.

Intellectual Ventures mener at Motorola krænker seks patenter i sine Android-telefoner. Man har forhandlet for at nå frem til en licensaftale, men uden resultat.

Patenteksperter betegner sagen som "bekymrende" og mener at den sætter spørgsmålstegn ved, om Google er i stand til at beskytte sine Android-partnere mod patentklager. Det skriver BBC.

Det er den tidligere teknologichef for Microsoft, Nathan Myhrvold, der har stiftet Intellectual Ventures.

Firmaet har gennem systematiske opkøb samlet en portefølje med 35.000 patenter og tjener så penge på at indgå licensaftaler med firmaer som bruger de patenterede teknologier - eller sagsøge dem, hvis alt andet fejler.

Motorola anklages blandt andet for at krænke patenter der beskæftiger sig med filoverførsel, opdatering og fjernadministration af mobile enheder.

I en meddelelse fortæller Intellectual Ventures, at man har forhandlet med Motorola siden januar 2011 uden resultat. Nu har man valgt at få rettens vej og forlanger erstatning i ukendt størrelse.

Men det ironiske er altså, at Google faktisk har skudt penge i en af investeringsfondene hos Intellectual Ventures i forbindelse med en anden licensaftale. Det er ikke den samme fond, som bliver brugt til at sagsøge det snart Google-ejede Motorola, men sagen viser alligevel, at mobiltelefon-producenter der bruger Android kan komme i skudlinien.

Patenteksperten Florian Mueller mener at det er "utilgiveligt" at Google ikke kan eller vil beskytte sine Android-partnere.

Senest har Microsoft tvunget Samsung, HTC, Viewsonic, Acer og flere andre producenter af smartphones og tavlecomputere med Android til at underskrive licensaftaler og betale et beløb for hvert solgt produkt med softwaren.

Det menes at Microsoft vil tjene 2,5 milliarder kroner i det indeværende regnskabsår på Android-licenser. Det er muligvis mere end det, som Google selv tjener på Android - og helt sikkert en god forretning for Microsoft, der ikke har investeret én krone i konkurrentens operativsystem.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S