Så er Spotify åbnet i Danmark

Den populære musiktjeneste kan nu bruges lovligt i Danmark.

Artikel top billede

Spotify oplyser i dag, at danskere nu kan downloade og bruge den populære musiktjeneste. Se mere på Spotify.dk.

På Spotify kan man for et fast månedlig beløb streame millioner af sange. Lignende tjeneste er allerede i spil hos WiMP og TDC Play. Spotify adskiller sig ved at have en reklamefinansieret gratis-tjeneste.

Spotify åbnede i Sverige i 2008, og er i dag til stede i USA og på flere europæiske markeder. Åbningen i Danmark har ladet vente på sig. Først på grund af en fastfrossen dialog
på grund af krav om høje takster fra KODA. I år har KODA lempet sin prispolitik, hvilket har lokket Spotify til bordet igen. 

Et åbent alternativ

Spotify har fået mange brugere på grund af åbne API'er, der gør det muligt at bygge tjenester sammen eller ovenpå streamingtjenesten. Nogle af de tjenester er Spotibot, der kan lave spillelister ud fra dine yndlingskunstnere, og danske Stalkify, som laver lister ud fra andres lyttemønstre i Last.fm.

Hos TDC Play og WiMP fokuseres der mere på en redaktionel anbefaling af nyt og gammelt musik.

Tæt venskab med Facebook
I forbindelse med Spotifys landgang i USA har Spotify lavet et meget tæt venskab med Facebook. Det er nu kun muligt at oprette sig, hvis man har eller opretter en Facebook-profil. Noget der har givet anledning til utilfredshed blandt ellers loyale kunder.

Men Facebook-integrationen kan gøre det lettere at få fodfæste i Danmark, hvor der er over to millioner Facebook-brugere.

"Spotify bliver en del af vores almindelige markedsføring, hvor vi også bruger TDC Play og WiMP, men det er klart, at meget af kommunikationen i forhold til Spotify kommer til at ligge på Facebook kva deres integration. Vi har rigitg meget planlagt på det område," siger Lasse Westi, digital business director hos Sony Music Entertainment, til ComON.

Det danske kontor har også fået en masse erfaring fra sine søsterkontorer i Sverige og Norge, hvor Spotify har været tilgængelig i længere tid.

I den kommende tid vil der blive skruet op for markedsføringen af Spotify. Coca Cola medvirker i en kampagne, der skal sprede budskabet. Kioskkæden 7Eleven oplyser, at man fra i dag sælger kuponer til at opgradere sit abonnement hos Spotify. Læs mere om pris og Spotifys tre forskellige prismodeller hos PC World.

KODA: Positivt 
Ifølge KODA er det ikke kun forbrugerne, der skal glæde sig over endnu en streaming tjeneste i Danmark. Det skal kunstnerne også. Ifølge direktør Anders Lassen får kunstnerne en større del af kagen, når salget sker via streaming frem for salg af en almindelige cd.

"At Spotify i dag vælger at gøre brug af sin aftale er vigtigt ikke bare for os, men for det danske digitale musikmarked generelt. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer. Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi alt peger på at de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt," siger KODA's direktør, Anders Lassen.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank