Microsoft sænker prisen på Office i skyen

Microsofts cloud-baserede kontorpakke til mellemstore og store virksomheder skal sælge bedre.

Artikel top billede

IDG News Service: Microsoft har sat prisen ned på visse udgaver af den cloud-baserede pakke af programmer til samarbejde og kommunikation, som blev lanceret for omkring otte måneder siden og som er i direkte konkurrence med Google Apps og andre lignende produkter.

Office 365 tilbyder hostede applikationer til e-mail, produktivitet og samarbejde til virksomheder, statslige institutioner og uddannelsesinstitutioner. Pakken findes i en række forskellige udgaver til forskellige priser, som man abonnerer på per bruger per måned. De fleste udgaver inkluderer hostede versioner af Exchange, Office, SharePoint og Lync.

Microsoft oplyser i et blogindlæg, at grunden til prisnedsættelsen er, at omkostningerne ved at drive Office 365 er faldet siden lanceringen.

"I takt med en hurtig kundetilgang bliver det mere omkostningseffektivt at drive Office 365. Det er det smukke ved cloud, hvor vi kan levere stordriftsfordele via vores verdensomspændende datacentre og levere kompetence via vores udviklere, administratorer og supportteam, der driver servicen," skriver Kirk Koenigsbauer, der er corporate vice president for produktledelsesgruppen i Microsofts Office-division.

De amerikanske priser for de fire abonnementer E1, E2, E3 og E4 til mellemstore og store virksomheder er i denne rækkefølge sat ned fra 10 til otte dollar; fra 16 til 14 dollar; fra 24 til 20 dollar; og fra 27 til 22 dollar.

De aktuelle danske priser per bruger per måned og eksklusiv moms er 53,25 kroner for E1; 93,25 kroner for E2; 141,25 kroner for E3 og 155,50 kroner for E4.

Der findes også et abonnement ved navn P1 til selvstændige og mindre virksomheder. Det har en maksimumgrænse på 50 brugere. Herudover findes det er særligt e-mailabonnement, der kun inkluderer Exchange Online, samt andre alternativer. Prisen for P1 er uændret og ligger i Danmark på 40 kroner per bruger per måned.

Abonnementet A2 på den kommende Office 365 til uddannelse vil være gratis for studerende, fakultet og medarbejdere under undervisningsinstitutioner, mens priserne for de øvrige abonnementer til uddannelsessektoren er blevet "væsentligt nedsat," oplyser en talskvinde for Microsoft via e-mail.

Abonnementet A2
inkluderer hostede versioner af Exchange, SharePoint, Lync og Office Web Apps. Office 365 til uddannelse vil blive lanceret til sommer.

Man skal dog være opmærksom på, at de nye priser kun gælder for nye kunder. Eksisterende kunder får først glæde af prisnedsættelserne, når deres kontrakter skal fornyes.

Kunder, der vælger enterprise-abonnementerne - E1 til E4 - forpligter sig til årlige kontrakter, mens P1 til selvstændige og mindre virksomheder er på månedsbasis.

Derfor sænkes priserne

Investeringsafkastet for Office 365-kunder var højt selv med de oprindelige priser, påpeger analytiker Rebecca Wettemann fra Nucleus Research, som har udført case studies af Office 365.

"Denne prisændring er sandsynligvis udtryk for en strategi om markedsindtrængning, der skal motivere flere kunder til at flytte over på Office 365, og markedet for små og mellemstore virksomheder er meget prisfølsomt," lyder hendes vurdering.

Som regel flytter nye kunder over på Office 365 fra en langt dyrere hostet løsning eller en lokal installation med langt lavere driftssikkerhed og tilgængelig og højere omkostninger til support, fremhæver hun.

"Når kunderne først er flyttet over på Office 365 og ser fordelene ved cloud, er det sandsynligt, at de vil undersøge, hvilke andre muligheder der er. I de fleste organisationer vinder Office 365 dog stadig, da brugervenlighed er afgørende og der er så mange brugere, der i forvejen kender brugergrænsefladen i Office og Outlook," forklarer Wettemann.

Det er interessant, at Microsoft sætter priserne ned, efter produktet har været på markedet i otte måneder, da Nucleus Research har konkluderet, at over halvdelen af alle virksomheder, der har brugt en cloud-løsning i seks måneder eller derunder, er villige til at overveje at skifte leverandør, påpeger hun.

"Det betyder, at leverandører af software-as-a-service såsom Microsoft er nødt til fortsat at investere i at gøre kunderne glade to kvartaler efter et salg, da der i den første tid er en høj kundeafgang. Kundeafgangen falder dog betydeligt efter seks måneder og begynder ikke at stige væsentligt igen før efter tre år," forklarer hun.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

Vi søger en IT-konsulent på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Ennova A/S

Senior Developer

Midtjylland

KMD A/S

Compliance Officer

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S