Googles Javascript-efterfølger er færdig

Her er Googles bud på et programmeringssprog, der skal erstatte Javascript.

Artikel top billede

For et år siden kunne Google præsentere sin Javascript-efterfølger Dart på udviklerkonferencen Goto i Aarhus. Men dengang var der kun tale om en preview-version. Nu er Google klar til at fejre Dart's fødseldag med en ny og mere stabil version af programmeringssproget. Det fortæller danske Lars Bak, der er chefudvikler for Javascript-motoren V8, i denne blog.

Det nye Dart SDK (Software Developer Kit) omfatter blandt andet en hurtigere virtuel maskine, et nyt værktøj der oversætter Dart til Javascript, et HTML-bibliotek og et redigeringsværktøj.

Målet med Dart er at skabe et struktureret, men fleksibelt sprog til webprogrammering. Dart skal føles naturligt og velkendt for programmører og dermed være let at lære. Det skal give høj ydelse i alle browsere og fungere på alt fra små håndholdte enheder til store servere.

Samtidig skal Dart kunne bruges i alt fra små enmands-projekter til store udviklingsopgaver.  

Dart-koden kan enten køre i den særlige virtuelle maskine eller i en almindelig Javascript-engine. Sidstnævnte kræver selvfølgelig, at koden først bliver oversat i en compiler til Javascript.

De basale biblioteker og kodeværktøjer er nu tilgængelige som open source hos dartlang.org.

Google har ambitioner om, at Dart helt skal erstatte Javascript. Det er selvfølgelig nemt nok at indbygge Dart-VM'en i Googles egen browser Chrome, men spørgsmålet er, om Google også kan overbevise andre browser-firmaer om at gøre det samme.

I de browsere, hvor der ikke findes en Dart-VM, kan man altså kun afvikle Dart-koden, hvis den er oversat til Javascript først - og så mister man nok den hastighedsfordel, der skal gøre Dart til en interessant konkurrent til Javascript.

I år var det Microsofts tur til at stjæle showet med et nyt Javascript-alternativ på Goto-konferencen i Århus. Microsofts nye Typescript skal dog ikke erstatte Javascript, men fungere som et supplement til udvikling af store applikationer.

Ligesom hos Google er det også her en dansker, der står i spidsen for udviklingsarbejdet, nemlig programmerings-guruen Anders Hejlsberg.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS