Din iPhone koster blod, sved og tårer. I de seneste år har der været stigende fokus på de menneskelige omkostninger, der er forbundet med de mange nye gadgets. Det handler ikke kun om arbejdsforholdene på fabrikkerne i Kina og andre lande, hvor produkterne bliver fremstillet, men også om de sjældne metaller, som kommer fra lande som Congo og hjælper med at finansiere borgerkrige mellem lokale militser.
Borgerkrige, sulteløn, børnearbejde, giftigt affald, forurening. "Rigtig mange af verdens problemer findes i hver eneste mobiltelefon," som Bas van Abel udtrykker det. Han er designchef hos den hollandske forening Waag Society, der nu vil udvikle en FairPhone - en fair-trade-telefon, som er bæredygtig og fri for miljøskadelige materialer. I årets tredje kvartal skulle telefonen være klar.
I Holland samarbejder man blandt andet med teleselskaberne Vodafone og KPN. FairPhone skal køre med Android, og prisen forventes at lande mellem 1.500 og 2.000 kr.
Men der findes end ikke en fungerende prototype endnu, og der er mange udfordringer, der skal løses.
Blod i mobilen
Det største problem er nok, at hver mobiltelefon indeholder omkring 60 forskellige metaller, og det er meget svært at spore, hvor de kommer fra. Metaller til mobiltelefoner og computere udvindes i miner i Congo, som drives ved hjælp af børnearbejde og hjælper med at finansiere krigen mellem lokale militser.
Det blev allerede dokumenteret i 2010 i den danske dokumentarfilm "Blod i mobilen", hvor der blev sat fokus på det såkaldte "konflikt-mineraler".
Det er skæbnens ironi, at en af de mest konfliktrige dele af verden samtidig er en af de mest mineralrige. Den Demokratiske Republik Congo i Afrika har været hærget af brutale konflikter i flere årtier, men Congo gemmer også mange af verdens mest efterspurgte mineraler - herunder mange af dem, som bruges til elektroniske kredsløb.
Pengene fra de lovlige og ulovlige åbne miner, som er spredt over landet, er med at til finansiere den fortsatte borgerkrig mellem oprørere og regeringshæren.
Filmen "Blood Diamond" satte for alvor fokus på handlen med værdifulde ædelstene fra nogle af verdens mest krigsplagede områder, og det førte til krav om "konfliktfri" diamanter. Nu ser det ud til, at en lignende udvikling kan ramme it-branchen.
For det er ikke længere nok, at en telefon eller computer skal være miljøvenlig, energibesparende og fri for skadelige kemikalier. Den skal også være fri for "blod", altså metaller som tin, guld, tantal og tungsten, der er hakket fri af jorden af arbejdere under slavelignende forhold i lande som Congo og derefter solgt for at finansiere våbenkøb til selvudnævnte befrielseshære.
Men det er langt vanskeligere at spore metaller end diamanter - og når først de er smeltet om, er det umuligt at sige hvor de kommer fra. Eksperter forudsiger ligefrem, at de sjældne metaller vil skabe nye konflikter fremover. Så det er ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution.
Det hollandske projekt har indgået et samarbejde med organisationer som Fairgold, hvor man forsøger at sikre, at guld bliver udvundet under acceptable forhold. Tin og tantal til telefonerne kommer også fra certificerede miner. Men det er stort set umuligt at bevise, at alle metallerne kommer fra konflikt-fri minedrift.
Knokler indtil de besvimer
Den anden store udfordring er at sikre, at alle komponenterne bliver fremstillet under ordentlige arbejdsforhold. FairPhone søger efter leverandører, som holder sig til bestemte standarder, når det gælder løn og arbejdstider. Nogle af delene skal fremstilles på en tjekkisk fabrik, mens telefonen skal samles i Kina.
FairPhone erkender, at det kan blive svært at garantere, at børnearbejde ikke forekommer - det er meget svært at kontrollere alle led i kæden af underleverandører. I praksis vil det kræve, at man gennemfører regelmæssige kontrolbesøg på alle fabrikkerne.
De dårlige arbejdsforhold var også temaet for en dokumentarfilm, "Behind the Screen", der fik premiere sidste år. Filmholdet havde været på besøg i en Foxconn-fabrik i Pardubitz i Tjekkiet, hvor mellem 5.000 og 6.000 mennesker arbejder i produktions-hallerne. Her er det normalt at arbejde 12 timer om dagen, seks dage om ugen.
En tidligere ansat fortæller i filmen, at arbejderne knokler, indtil de besvimer. De ansatte kommer fra Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Vietnam.
Foxconn er allerede i søgelyset for behandlingen af sine kinesiske arbejdere - og for de mange selvmord blandt arbejderne. Firmachef Terry Gou har tidligere sammenlignet de ansatte med dyr. Der har været flere alvorlige ulykker på de kinesiske fabrikker, og selskabet anklages for at underbetale sine ansatte og sløse med sikkerheden.
Men man skal altså ikke længere væk end Tjekkiet for at finde Foxconn-fabrikker med tvivlsomme arbejdsforhold.
Starter og slutter sine dage i Afrika
Den sidste brik i puslespillet om den bæredygtige telefon er så telefonens livscyklus og de miljøskadelige stoffer, der bliver frigivet, når produkterne lander på de gigantiske skrotpladser i Afrika. Mange af de nye smartphones, tablet-pc'er og bærbare computere er stort set umulige at reparere - selv batteriet kan ofte ikke skiftes.
Et af målene for FairPhone er, at det skal være nemt at udskifte de enkelte dele. Der skal også være to indstikpladser til sim-kort. Det skal forlænge telefonens levetid og samtidig betyde, at man slipper for at slæbe rundt på to telefoner, én til arbejde og én til privatbrug - igen til gavn for miljøet.
Det skal reducere mængden af elektroskrot. Det anslås, at 75 procent af den europæiske elektroskrot lander i de sydlige lande. Meget af det elektroniske udstyr fra Danmark og andre lande ender i Ghana, hvor det ofte er børn som arbejder med affaldet. Ifølge en FN-rapport udgør børn 40 pct. af arbejderne på skrotpladsen Agbogbloshie i den ghanesiske hovedstad Accra.
Hver måned ankommer 600 containere med brugt elektronik til Ghana. Det er forbudt at eksportere elektroskrot til u-lande, men dette forbud kan omgås ved at mærke affaldet som fungerede udstyr - selv om computerne reelt er ubrugelige.
I stedet for at blive brugt i skoler og private hjem lander computerne på de endeløse skrotpladser, hvor fattige arbejder med at udvinde de værdifulde metaller. Det er hårdt og sundhedsfarligt arbejde.
Hvert år bliver der skabt mindst 50 millioner tons elektroskrot over hele verden - og mængden af e-skrot vokser tre gange hurtigere end de almindelige affaldsbjerge. Et resultat af, at elektroniske produkter efterhånden har en kortere og kortere levetid.
Forleden kom en rapport fra FN, som viste, at der er fundet alarmerende mængder af bly, cadmium og andre giftige stoffer i nærheden af Agbogbloshie.
På deponien arbejder både voksne og børn helt ned til seksårs-alderen med at skille computerne ad og brænde komponenterne for at udvinde metaller som kobber og stål. Men denne forbrænding frigiver blandt andet dioxin, der er skadeligt for mennesker.
Metallerne kan så bruges til fremstilling af nye telefoner og computere - og dermed starter cyklussen forfra.
Din nye telefon starter sit liv i Afrika, hvor børn hakker metaller ud af jorden for lokale militser - og den slutter sine dage på de giftige ghanesiske skrotpladser.
FairPhone fortæller, at KPN allerede har forpligtet sig til at købe 5.000 eksemplarer af den bæredygtige telefon, når den er klar. Der forhandles med flere andre potentielle storkunder. Men projektets vigtigste konsekvens kan blive, at det tvinger andre mobil-producenter til at handle.
