Artikel top billede

Har du husket dine kunder i dag? Disse alvorlige fejl begås af mange it-chefer

It-cheferne risikerer at blive kørt helt bag ad dansen i den daglige ledelse af opgaverne, lyder det fra analysehuset Forrester. Glem alt om den klassiske projektfokuserede tilgang. Den dur ikke, lyder det.

Langt de fleste industrier er i dag præget af den store digitale transformation, som i disse år rammer erhvervslivet overalt.

Den digitale transformation - der også kaldes ‘Industri 4.0 - er udtryk for en overgang, hvor flere og flere rutineprægede opgaver og forretningsprocesser overtages af it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Topmøde i Davos: Hvad gør vi med 'Industri 4.0'? Menneskeheden har ikke været igennem noget så omfattende før

Det har forlængst øget kravene til it-cheferne, som i dag i meget højere grad end tidligere er nødt til at tage udgangspunkt i de forretninger, som de servicerer.

Vær forsigtig

CIO'erne er over de senere år blevet meget dygtige til at håndtere it-projekter - ikke mindst de meget store og langvarige, der har skullet styres sikkert i mål.

Men den metodiske, projektfokuserede tilgang til it-projekter dur ikke, når man skal håndtere it-projekter under denne digitale transformation.

Sådan lyder det fra analysehuset Forrester i et arbejdspapir med titlen "The business technology strategy starts with customer obsession."

Ifølge Forrester er det nemlig et gennemgående træk ved havarerede it-strategier, at CIO'er fokuserer for meget på ‘projekt-baseret planlægning,' hvilket står i vejen for agilitet og den løbende justering af mål og kurs, hvor kundernes vaner og behov lynhurtigt ændrer sig.

"En langsom årlig cyklus med fastlåste opgaver og tilgange" dur ikke, lyder det fra Forrester.

Følg kunderne

Istedet bør CIO'er og virksomheder altid lade deres kunder være ledestjernerne. Det er en ting, som mange it-afdelinger i dag forsømmer i en tro på, at de som it-folk har bedre styr på netop it-delen af de forskellige forretninger.

Ifølge Forrester lever vi i dag i ‘kundernes tidsalder,' hvor fire ting er afgørende: Kunderne, indsigten, hastighed og graden af sammenhæng (‘connectivity').

Alle virksomhederne bør med andre ord sætte alle sejl for at forstå deres kunders vaner, præferencer og så videre. Og de ændrer sig hele tiden. Det samme gør muligheden for at indsamle data til at forstå kunderne bedre.

"Selskaberne stræber hele tiden efter at forstå og reagere til de hastigt forandrende behov og forventninger, som kunderne har," lyder det fra selskabet.

Og her misser mange CIO'er altså at byde ind på den rigtige måde.

"CIO'er har vanskeligheder med at fokusere på dynamiske kundebehov, da de måles på projekt-aflevering, projekt-kvalitet og drift," hedder det.

Det får i mange tilfælde forretningens folk til at udelukke CIO'en fra det vigtige, strategiske arbejde.

"I bedste fald vil den ‘disconnectede' CIO her fungere som opgave-modtager, der understøtter de digitale iniativer. I værste fald vil de stå i vejen for forandringer og forsømme at integrere og forstå de kunde-drevne aktiviteter," hedder det.

Læs også:

Flere fejlslagne it-projekter er ikke et problem - det er faktisk det, vi skal satse på

Skal du vælge et standardsystem eller ej? Sådan træffer du bedst valget

Kan det virkelig passe, at systemadministratoren uddør? Er en dygtig 'sysadmin' ikke vigtigere end nogensinde?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

23. august 2022 | Læs mere


Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

25. august 2022 | Læs mere


CIO Trends 2022: Sådan ser opgavelisten ud hos Danmarks bedste CIOs

En hurtig og strategisk fokuseret implementering af nye teknologier er i disse år med til at sikre konkurrencekraften hos de bedste digitale vindere. Det sætter vi fokus på med konferencen CIO Trends 2022, hvor du blandt andet kan blive inspireret af en række danske topfolk inden for digitalisering og it-ledelse.

30. august 2022 | Læs mere






CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital