Nye brugergrænseflader gør brug af din stemme - men det danske sprog droppes: Derfor springer it-giganterne Danmark over

It-giganterne storsatser på stemmeassistenter og stemmekommandoer i deres produkter. Det er fremtidens brugergrænseflade, lyder det, men det danske sprog er ikke understøttet. Her får du en forklaring.

Apple har Siri, Google har Now, Microsoft har Cortana, og Amazon har Alexa.

Det er selskabernes løsninger inden for stemmebaserede teknologier, hvor man som bruger kan føre en egentlig samtale med maskinen og stille spørgsmål og få svar.

Desværre er det indtil videre kun Apples Siri, der for alvor understøtter det talte danske sprog.

Men hvorfor er det egentlig, at det tilsyneladende er så svært for it-giganterne at komme i gang med at understøtte dansk?

Det spørgsmål har vi stillet til Julien Simon, der er ekspert i kunstig intelligens hos AWS og også arbejder med Alexa og Amazons Echo-højtalere.

Her er forklaringen
Han forklarer, at det ikke er så ligetil med understøttelsen af de mindre sprog:

”Du har brug for et stort datasæt. Sprog er en kompliceret sag. Du skal på en korrekt måde kunne forstå, hvad en person siger, så du har brug for en masse prøver.”

”Vi har alle sammen forskellige stemmer, og mænd og kvinder og børn har også meget forskellige stemmer, så det hele handler om datasættet,” siger Julien Simon.

Læs også: Nye brugergrænseflader på fremmarch: Stiller store krav til dig som udvikler

Julien Simon uddyber, hvorfor det især er en udfordring med mindre sprog - både ud fra et teknologisk og økonomisk perspektiv.

”Det er lettere til eksempelvis engelsk og spansk at indsamle og genanvende datasæt og dermed at sikre en høj kvalitet fra dag et. Med mindre sprog, hvor befolkningen også er mindre, er det lidt mere besværligt.”

”Og så handler det naturligvis også om økonomi og om markedets modenhed,” tilføjer Julien Simon.

”Før vi kan lancere Echo på et nyt marked, er vi nødt til at have et vist kvalitetsniveau. Det er lidt et hønen og ægget-problem, for når først nu lancerer, får du feedback, og så kommer der gang i forbedringerne.”

Læs også: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om

Alexa skal nok lære dansk før eller siden
Amazon Polly, der er selskabets tekst-til-stemme-løsning, understøtter i dag 25 sprog, herunder dansk, så det er ikke fordi, at Amazon ikke kender til Danmark.

Alexa kan man dog endnu ikke tale dansk til – og der er ingen officielle udmeldinger om, hvornår understøttelsen af det danske sprog eventuelt kan komme.

Julien Simon fortæller dog, at det ikke kun er Danmark, der ikke er understøttet med Alexa – det samme gælder eksempelvis også Frankrig, hvor han selv kommer fra.

”Så det handler ikke kun om, om man er et land med fem millioner indbyggere. Vi ved godt, at man er nødt til at gøre løsningen lokal, hvis man vil have en udbredelse på markedet.”

”Set fra mit perspektiv handler det om, at vi skal sikre, at vi har kvaliteten, og jeg er overbevist om, at vi med tiden vil have Echo-enheder i hele Europa. Det handler bare om at have det nødvendige kvalitetsniveau, så vi ikke skuffer kunderne.”

Læs også:

Nye brugergrænseflader på fremmarch: Stiller store krav til dig som udvikler

Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde

“I min optik skal udvikling i dag helst være meget simpelt, og det skal være så små funktioner og objekter som muligt”

App-udvikling er blevet langt lettere – men adgangen til back-end volder problemer





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Skarp kritik af nyt offentligt datacenter i Danmark: Det bliver ineffektivt og alt for dyrt
Region Syddanmark har besluttet at bygge sit eget energieffektive datacenter til en pris af 30 millioner kroner, som man regner med at have tjent ind på 8-10 år. Men det er helt hen i vejret, at det offentlige bygger datacentre - oven i købet uden udbud, mener IT-Branchen.
Computerworld
Gratis wifi på vej i 15 danske byer: Disse danske byer bliver del af europæisk wifi-initiativ
Femten danske byer er blevet udvalgt til at deltage i et EU-initiativ, der betyder, at borger og turister i byerne i løbet af de kommende år vil få adgang til gratis wifi.
CIO
Tag med på Computerworlds store lederkonference og mød de danske top-CIO'er, som bygger de nye it-afdelinger
Anvendelsen af digital teknologi og organiseringen af it-afdelinger er under radikal transformation. På konferencen Digitaliseringsledelse 2.0 kan du møde de CIO'er fra Bankdata, Adform og Rockwool, som står i spidsen for teknologi-adoptionen.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
10 grunde til at vælge NetScaler
Din virksomheds mobility og virtualiserings-initiativer er centrale for evnen til at supportere en moderne arbejdsstyrke. Ved at vælge NetScaler, en ADC designet til specifikt at komplementere og fremme nuværende og fremtidige investeringer i Citrix XenApp, XenDesktop og XenMobile. Herigennem kan du sikre den bedste oplevelse for brugerne, den bedste sikkerhed for din organisation og de bedste resultater for din forretning.