Her er truslerne for fremtidens smarte byer - og metoden som vi skal anvende til at sikre dem

Klumme: Vores byer bliver smartere og smartere. Men al teknologien gør det helt afgørende, at vi håndterer sikkerheden. Vi bør implementere sikkerheden i forbundne netværk og enheder fra start – og ikke bagefter. Det vil beskytte både byen og dens indbyggere.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Ved det indgåede forsvarsforlig fornylig blev der afsat 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed. Og det er ikke uden grund.

Cybersikkerhed har nemlig længe haltet efter den eksponentielle digitale udvikling, hvilket har efterladt et væsentligt spillerum for de cyberkriminelle som resultat. Og her melder smarte byer sig som et klart eksempel på dette.

Ifølge Gartner er antallet af opsatte digitale enheder i smarte byer 2,3 milliarder i 2017.

Samtlige af disse udgør et potentielt mål for digitale forbrydere.

Intelligent livskvalitet

Vi kan allerede nu se, hvordan smarte byer har forbedret livet for borgere i flere lande.

Smarte vandsystemer hjalp Songdo i Sydkorea med at reducere vand- og energiforbruget med 30 procent i forhold til sammenlignelige byer, og Barcelona hævder, at byens IoT-satsning har sparet 58 millioner dollar årligt i reduceret vandforbrug.

Mere lokalt satser flere danske kommuner på at spare ressourcer og gøre deres byer smartere ved hjælp af teknologi.

Aarhus Kommune forventer at spare en million kroner årligt ved at sætte sensorer på sine fjernvarmebrønde, der kan varsle om mulige lækager.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har igangsat to projekter, som skal gøre de fremtidige hospitaler smartere. Ét projekt omhandler lokaleoptimering.

Ved brug af big data måler man de ansattes gåafstande og nye lokaler bygges, så afstandene forkortes, hvilket i sidste ende betyder, at der bruges mindre tid på at gå fra lokale til lokale – fra patient til patient.

Det andet projekt omhandler overvågning af kølesystemer.

Ved brug af IoT får hospitalerne mulighed for at holde øje med temperaturen i 800 køleskabe.

Hvis et køleskab ændrer temperatur registreres det, således at den manuelle og tidskrævende kontrol af køleskabenes temperaturer overflødiggøres, hvilket optimerer hospitalets ressourcer.

Højt at flyve, dybt at falde

Det er imidlertid ikke helt uden risiko at bygge smarte byer.

Meget afhænger af, om data og informationen er reel og sikker.

Politikerne må derfor forberede sig på digitale katastrofer på samme måde, som man før har forberedt sig på eksempelvis naturkatastrofer.

For når vi plastrer vores samfund ind i digitale enheder, så åbner vi samtidig et slaraffenland for cyberkriminelle, med mindre vi iværksætter de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Herhjemme er blandt andet elnettet blevet omtalt som særligt udsat for angreb. 

I industrien var næsten 40 procent af kontrolsystemerne inficerede med malware i slutningen af 2016, viser en undersøgelse foretaget af Kaspersky Labs.

Cyberkriminelle ved, at infrastrukturen i smarte byer er sårbare på grund af kombinationen af software og dårligt sikrede enheder.

Ved at inficere systemer med malware kan de tage kontrollen over forskellige systemer.

Sidste år lykkedes det hackere at infiltrere dæmningen Bowman Avenue i New York og manipulere tilknyttede kontrolsystemer.

Det udløste en trussel om oversvømmelse, der berørte hundredetusinde hjem i området.

Også flere danske instanser er inden for kort tid blevet hacket - heriblandt Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Statsministeriet og Folketingets hjemmeside.

Mærsk var offer for et malwareangreb, som endte med at koste et sted mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner.

I december sidste år udpegede Forsvarets Efterretningstjeneste også cyberkriminalitet som den største trussel for Danmark. Dette var i forbindelse med den årlige trusselsvurdering, hvor cyberkriminalitet blandt andet blev vurderet som en større trussel end eksempelvis terror.

Fire vigtige hovedprincipper for at sikre smarte byer

Når vigtige tjenester bliver digitale, bliver it-sikkerhed en nøgleopgave.

Det er standard praksis for byplanlæggere at beskytte fysisk infrastruktur, og det samme bør gælde den digitale infrastruktur.

I den forbindelse bør fire hovedprincipper gælde: Enhedssporing, netværkssegmentering, forebyggelse og dataintegritet.

At kunne identificere enhederne, der bruger netværket, og godkende dem, er en nødvendighed nu.

IoT-enheder har stort set ingen indbygget sikkerhed i dag. Hvis ikke enhederne på netværket kan identificeres, kan de kopieres og efterlignes. Dette åbner op for indtrængen på netværket.

Netværkssegmentering reducerer muligheden for, at en del af netværket bruges til at påvirke og tage kontrol over andre dele af netværket.

På den måde bliver truslen isoleret og muligheden for spredning begrænses. For eksempel vil en infiltrering af overvågningssystemet i en by ikke have chance for også at sprede sig til kontrol af trafiklysene.

Trusselsforebyggelse indebærer også blokering af angreb, før de kommer ind i selve netværket.

Dette er altså det modsatte af at reducere skaden, når først den er blevet opdaget.

evisen om, at det er bedre at forbygge end at helbrede gælder nemlig også cybersikkerhed. Det sikrer forretningens kontinuitet og er helt essentielt i en smart by. Kryptering af alle data og kommunikation hjælper med at forhindre potentielle angreb, hvor data, der sendes mellem enheder, udnyttes.

Som vi har set i løbet af de sidste 20 år, så leder cyberkriminelle hele tiden efter nye måder at udnytte svagheder i nye systemer.

Og eftersom byerne bliver smartere, bliver der behov for, at man implementerer sikkerheden i forbundne netværk og enheder fra start – og ikke bagefter. Det vil beskytte både byen og dens indbyggere.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Forward Deployed AI Engineer

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    AI-udvikler

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Andre events | København

    People Tech 2026 - København

    Få indsigt i automatisering, data og AI i HR. Lær hvor HR og IT mødes, hvad der kan skaleres, og hvor ansvar og grænser går. Tilmeld dig og styrk samspillet mellem mennesker og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Daniel Mordue Olsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herning. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos extri:co. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank