Indspark: Regeringen vil endelig indføre it som fag i folkeskolen.
Et af de projekter, der har været med til at skubbe på udviklingen, er IT-Brancheforeningens projekt Coding Class, hvor over 100 skoleklasser er blevet undervist i programmering.
Projektet er støttet af Computerworlds moderselskab Jobindex, samt blandt SAP, Microsoft, NNIT, KMD, TDC, Zibra og Simcorp.
Du kan læse mere her: Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i Folkeskolen: 'Planen er, at alle børn skal lære at kode.'
Med denne beslutning er der håb for, at fremtidens skolebørn lærer at programmere og lærer at forstå, hvordan computere virker, så de forhåbentlig bliver bedre rustet til at få job på et arbejdsmarked, der bliver endnu mere præget af robotter og kunstig intelligens end i dag.
Og det er på høje tid, at det sker.
Danmark var faktisk godt med i slutningen af 1970’erne - men i 1990 kom Bertel
Danmark var faktisk godt med i slutningen af 1970’erne.
Allerede i 1972 kom er der en betænkning, der anbefalede, at datalære blev introduceret i matematikundervisningen og blev indført som valgfag i de ældste klasser.
Og i 1975 blev loven officielt vedtaget.
Mange skoler anskaffede Piccoline-computere fra Regnecentralen, og eleverne lærte at programmere i programmeringssprogene Basic eller Comal-80.
Men i 1990 var det slut.
Bertel Haarder indførte en ny folkeskolereform, der blandt andet afskaffede datalære som valgfag i folkeskolen.
Det kan du læse mere om i denne artikel i bladet Folkeskolen: Datalære - faget som forsvandt.
Datalære blev i stedet et emne, der skulle indgå i den øvrige undervisning på linje med blandt andet seksuallære og trafiklære.
Bertel Haarder (V) skriver i en kommentar til Computerworld:
"Jeg fik at vide, at datalære var forældet. På det tidspunkt gjaldt det om at lære eleverne at bruge it, ligesom vi lærer at køre bilen frem for motorlære.”
Og det er naturligvis korrekt, at man godt kan køre bil eller få børn uden at være uddannet automekaniker eller jordemoder.
Men man kan på den anden side også godt argumentere for, at det er godt med en basal forståelse af fysik og biologi, hvis man skal køre bil eller have børn.
Og på samme måde er det en god ide at forstå, hvordan computere fungerer, hvis man skal programmere eller arbejde med computere.
Og det er der flere og flere mennesker, der skal. Computere spiller en større og større rolle i flere og flere brancher, og man kan snart ikke få et job ved et samlebånd, hvis man ikke kan programmere de nye robotter. Og det kræver, at man ikke bare kan bruge computere, men også kan programmere dem og forstår, hvordan de virker.
Alle danske børn skal lære at kode
Så regeringen vil nu indføre obligatorisk undervisning i it i folkeskolen.
“Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Først skal der dog lige gennemføres en tre-årig forsøgsordning i 45 folkeskoler. Undervejs skal der evalueres, ligesom en række eksperter, råd, eksperter og nævn skal inddrages og give deres besyv med.
Men når forsøgsordningen er slut, er der håb om at it bliver indført som et fag i folkeskolen.
Derefter går der yderligere tre år, inden de nye elever kommer i gymnasiet, og tre år inden de er færdige med gymnasiet.
Men derefter er der håb om, at det nye fag i folkeskolen vil føre til, at flere søger ind på it-uddannelserne på universiteterne og bliver færdige fem-seks år senere.
Så i 2032, 60 år efter den oprindelige betænkning, er der håb om, at der vil komme lidt flere it-kandidater ud af universiteterne, til at dække det hul på 19.000 it-folk, som eksperterne har regnet sig frem til, at der kommer til at mangle i 2030. Bedre sent end aldrig.
