Stort galleri:Tag med til kåringen af Årets CIO 2021 - og se hvordan Morten Holm Christiansen blev udnævnt

Artikel top billede

Emma Egaa Andkjær, Izabella Rong Giovannoni og Norhan Mohammed Taha fra 6a på Mølleholmskolen i Høje Taastrup viser deres panda-labyrint-spil programmeret i Scratch til Michael Ziegler og Brian Mikkelsen.

Først i 2032 vil vi kunne se effekten på arbejdsmarkedet af regeringens nye it-fag - er det for sent?

Indspark: Først i 2032, 60 år efter den oprindelige betænkning, er der håb om, at der vil komme lidt flere it-kandidater ud af universiteterne, som kan dække det hul på 19.000 it-folk, som eksperterne har regnet sig frem til, at der kommer til at mangle i 2030.

Indspark: Regeringen vil endelig indføre it som fag i folkeskolen.

Et af de projekter, der har været med til at skubbe på udviklingen, er IT-Brancheforeningens projekt Coding Class, hvor over 100 skoleklasser er blevet undervist i programmering.

Projektet er støttet af Computerworlds moderselskab Jobindex, samt blandt SAP, Microsoft, NNIT, KMD, TDC, Zibra og Simcorp.

Du kan læse mere her: Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i Folkeskolen: 'Planen er, at alle børn skal lære at kode.'

Med denne beslutning er der håb for, at fremtidens skolebørn lærer at programmere og lærer at forstå, hvordan computere virker, så de forhåbentlig bliver bedre rustet til at få job på et arbejdsmarked, der bliver endnu mere præget af robotter og kunstig intelligens end i dag.

Og det er på høje tid, at det sker.

Danmark var faktisk godt med i slutningen af 1970’erne - men i 1990 kom Bertel

Danmark var faktisk godt med i slutningen af 1970’erne.

Allerede i 1972 kom er der en betænkning, der anbefalede, at datalære blev introduceret i matematikundervisningen og blev indført som valgfag i de ældste klasser.

Og i 1975 blev loven officielt vedtaget.

Mange skoler anskaffede Piccoline-computere fra Regnecentralen, og eleverne lærte at programmere i programmeringssprogene Basic eller Comal-80.

Men i 1990 var det slut.

Bertel Haarder indførte en ny folkeskolereform, der blandt andet afskaffede datalære som valgfag i folkeskolen.

Det kan du læse mere om i denne artikel i bladet Folkeskolen: Datalære - faget som forsvandt.

Datalære blev i stedet et emne, der skulle indgå i den øvrige undervisning på linje med blandt andet seksuallære og trafiklære.

Bertel Haarder (V) skriver i en kommentar til Computerworld:

"Jeg fik at vide, at datalære var forældet. På det tidspunkt gjaldt det om at lære eleverne at bruge it, ligesom vi lærer at køre bilen frem for motorlære.”

Og det er naturligvis korrekt, at man godt kan køre bil eller få børn uden at være uddannet automekaniker eller jordemoder.

Men man kan på den anden side også godt argumentere for, at det er godt med en basal forståelse af fysik og biologi, hvis man skal køre bil eller have børn.

Og på samme måde er det en god ide at forstå, hvordan computere fungerer, hvis man skal programmere eller arbejde med computere.

Og det er der flere og flere mennesker, der skal. Computere spiller en større og større rolle i flere og flere brancher, og man kan snart ikke få et job ved et samlebånd, hvis man ikke kan programmere de nye robotter. Og det kræver, at man ikke bare kan bruge computere, men også kan programmere dem og forstår, hvordan de virker.

Alle danske børn skal lære at kode

Så regeringen vil nu indføre obligatorisk undervisning i it i folkeskolen.

“Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Først skal der dog lige gennemføres en tre-årig forsøgsordning i 45 folkeskoler. Undervejs skal der evalueres, ligesom en række eksperter, råd, eksperter og nævn skal inddrages og give deres besyv med.

Men når forsøgsordningen er slut, er der håb om at it bliver indført som et fag i folkeskolen.

Derefter går der yderligere tre år, inden de nye elever kommer i gymnasiet, og tre år inden de er færdige med gymnasiet.

Men derefter er der håb om, at det nye fag i folkeskolen vil føre til, at flere søger ind på it-uddannelserne på universiteterne og bliver færdige fem-seks år senere.

Så i 2032, 60 år efter den oprindelige betænkning, er der håb om, at der vil komme lidt flere it-kandidater ud af universiteterne, til at dække det hul på 19.000 it-folk, som eksperterne har regnet sig frem til, at der kommer til at mangle i 2030. Bedre sent end aldrig.

Læs også: Politikerne har diskuteret it i folkeskolen i 35 år: Hvorfor er vi ikke kommet mere ud ad starthullerne?



Premium
Kæmpe it-problemer i det danske skattevæsen: Har kun kortlagt it-beredskabet for syv ud af 230 it-systemer
Statsrevisorerne skyder en sønderlæmmende kritik af Skatteministeriets it-beredskab af sted. It-beredskabet for kritiske forretningsprocesser "er utilfredsstillende og utilstrækkeligt," lyder det. I værste fald kan det ende med, at staten ikke kan opkræve skatter og afgifter, udbetale løn, SU, sociale ydelser og pension.
CIO
“Der har simpelthen været for få gråhårede medarbejdere involveret i den her udviklingsproces. Folk der ved, hvad der skal til”
"Vi havde ansat nogle unge mennesker i sandaler og med langt skæg for at bryde med det traditionelle it-setup. De her vakse unge mennesker fik også ret hurtigt bygget en supersmart applikation til virksomheden. Men den brager ned, da vi ruller den ud, og den fylder cirka 1,5 procent af alle transaktioner."
Job & Karriere
35-årig kvinde gik amok på hjemmekontoret efter fyring: ”De fjernede ikke min adgang, så jeg slettede p-drevet lol”
En 35-årig kvinde står anklaget for at have slettet 21,3 gigabyte data fra fællesdrevet efter, at hun blev fyret. Nu risikerer hun op til 10 års fængsel.
White paper
Bringer dine sikkerhedssiloer data og systemer i fare?
Individuelle sikkerhedsservices til hvert behov skaber store problemer og øger sårbarheden. Det er tid til at samle dem, få det fulde overblik og lukke hullerne i beskyttelsen.