"Databranchen er formentlig den mest ekspansive og mest profitable branche i disse år, og der må forventes en voldsom ekspansion i Danmark af firmaer."
Det kunne være sagt i dag, men citatet er faktisk fra 1977 og stammer fra Christian Rovsing, stifter af et af de største danske elektronikfirmaer i 1970'erne og 1980'erne.
Nogle år senere foreslog Christian Rovsing, at Danmark skulle satse på at uddanne programmører. Han mente, at Danmark kunne blive et europæisk Silicon Valley med 25.000 stillinger inden for software-udvikling.
Men han talte for døve ører.
Politikerne mente ikke, at det var nødvendigt at støtte brancher, der kunne klare sig selv. De ville hellere støtte landbruget og skibsværfterne, som havde brug for støtte for at klare sig.
Det blev ikke desto mindre begyndelsen på diskussionen om, hvorvidt programmering eller datalære, som det hed dengang, skulle indføres som fag i folkeskolen. Og mange skoler anskaffede faktisk computere, typisk Piccoliner fra Regnecentralen, og underviste i programmering efter almindelig skoletid.
Jeg gik selv på en skole, som allerede i 1970'erne anskaffede en computer, og der blev etableret studiekredse efter skoletid, hvor man kunne lære at programmere computeren.
Det førte til, at nogle af mine skolekammerater var med til at etablere firmaer som Dataco, DSI Tekst og Borland International. Men det er en anden historie.
Så skolerne anskaffede en masse computere, og eleverne lærte at bruge computere og mobiltelefoner som værktøj.
Men politikerne mente også, at det kun var nogle få specialister, der skulle leve af at programmere computere, og derfor var der ikke grund til at alle skulle lære, hvordan en computer fungerer.
Derfor var der ikke grund til at oprette datalogi som et separat fag, hverken i folkeskolen eller gymnasiet, men det skulle indgå i undervisningen af de andre fag der, hvor det var naturligt.
Og så er der ikke sket så meget mere på området de seneste 30 år. Computerne har ændret verden, men folkeskoleundervisningen har ikke ændret sig ret meget.
Fra tid til anden bliver der nedsat et udvalg, der enten skal komme med visioner for fremtiden, eller finde ud af hvordan det kan være, at store offentlige it‑projekter så ofte fejler.
Men rapporterne fører sjældent til de store ændringer.
I dag står vi så med en stor mangel på it-specialister.
Det har været medvirkende til, at Danmark aldrig har fået opbygget en stor it-branche. Vi importerer langt mere it, end vi eksporterer.
Vores største it-eksport er faktisk it-virksomheder. De seneste 20 år er der i Danmark skabt fem it-virksomheder med over 1.000 ansatte. Desværre har fire af dem flyttet hovedkontoret til udlandet - blandt andet fordi de ikke kunne skaffe kapital og kvalificerede medarbejdere i Danmark.
Alle virksomheder bliver it-virksomheder
Men det stopper ikke her. Det nye er, at alle virksomheder bliver til it-virksomheder.
Når Dansk Industri siger, at virksomhederne mangler arbejdskraft, så er det ikke fordi, der mangler ledige i Danmark, det er fordi, de mangler it-kvalifikationer.
Den person, der for 10 år siden stod ved at samlebånd, skal i dag kunne programmere en maskine til 10 millioner kroner. Så man kan snart ikke få et job ved et samlebånd uden at kunne programmere.
Jeg har personligt i mange år konkurreret med nogle aviser, der først for sent erkendte, at de manglede de kompetencer, der skal til for at konkurrere i it-branchen.
Det samme vil i de kommende 10-20 år ske i branche efter branche, der pludselig en dag opdager, at de skal til at konkurrere med Apple, Amazon, Uber eller et andet stort amerikansk eller kinesisk firma.
Regeringen har reageret ved at nedsætte et såkaldt Disruptionråd, hvor arbejdsmarkedets parter m.fl. skal drøfte, hvordan "alle kommer med i udviklingen og får del i velstandsudviklingen", og hvordan man kan "fastholde og udbygge et arbejdsmarked, hvor der ikke sker social dumping."
Det indgår dog ikke i politikernes planer, at alle skal lære at programmere, så de kan styre de nye computere og robotter. Det blev meget tydeligt på IT-Brancheforeningens høring om nyt it-fag i folkeskolen, hvor stort set alle politikere talte imod at indføre it som nyt fag i folkeskolen.
Jeg har før skrevet, at den nye revolution vil skabe lige så mange job som den fjerner, og at der vil være massevis af job, også i fremtiden.
Vi skal kunne styre og programmere
Men det kræver naturligvis, at de nye elever får de kvalifikationer, der skal til for at besætte disse stillinger.
Den industrielle revolution var en stor fordel for de fleste, men den gav store problemer for de mennesker, som ikke kunne læse og skrive. Det endte godt til sidst, men det førte til stor social uro undervejs i processen.
Heldigvis sørgede datidens politikere for, at alle lærte at læse og skrive. På samme måde vil computere og robotter give store fordele for de fleste, men give problemer for dem, som ikke forstår computernes sprog.
Løsningen er, at alle skal lære ikke bare at bruge computere og robotter, men også at styre og programmere dem og forstå, hvordan de virker.
Ellers bliver det nok ikke kun it-virksomhederne, der flytter til udlandet.
Læs også:
Sådan undgår du at miste dit job til et it-system eller en robot
