Morgen-briefing: Danmark i global top 4 når det gælder it-konkurrencedygtighed / Jeff Bezos selskab tager et syv-cifret beløb for rakettur / Adform henter ny dansk landechef / SimCorp-direktør overtager formandspost i innovativ løn-startup

Danmark i global top 4 når det gælder it-konkurrencedygtighed / Jeff Bezos selskab tager et syv-cifret beløb for rakettur / Adform henter ny dansk landechef / SimCorp-direktør overtager formandspost i innovativ løn-startup

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing. Jeres nyhedsbestyrer her fra morgenstunden er Niels de Boissezon.

Danmark i global top 4 når det gælder it-konkurrencedygtighed

Danmark er igen at finde i den globale superliga, når det gælder digital konkurrencedygtighed. Det fremgår af konsulentvirksomheden IMD’s seneste opgørelse over it-konkurrencedygtighed.

Danmark står særligt stærkt i disciplinen ’Talent’, og ender på henholdsvis sjette- og 11. pladsen når det gælder videns og teknologi-kriterierne.

Top 5 består af USA, Singapore, Sverige, Danmark og Schweiz i nævnte rækkefølge.

Det er tredje år at IMD publicerer sin opgørelse over digital konkurrencedygtighed som omfatter 63 lande.

Hele undersøgelsen kan hentes her.

Jeff Bezos selskab tager et syv-cifret beløb for rakettur

Den amerikanske it-milliardær, Amazon-boss og stifter af raket-virksomheden ’Blue Origin’, giver denne uge indikationer om, hvad rumturister skal regne med at betale for en tur med selskabets raketter.

Ved mediets TechCrunchs ’Disrupt’-konference giver Blue Origins CEO, Bob Smith, en prisidé på en returbillet til det ydre rum: ’hundredtusindvis af dollars’. Omsat til danske kroner svarer det sandsynligvis til et syv-cifret beløb.

De første bemandede rumflyvninger skulle ifølge de oprindelige planer skydes op i løbet af 2019, men tidsplanen skulle ifølge virksomheden være forskudt til en gang i 2020.

Adform henter ny dansk landechef

Adtech-virksomheden Adform får en ny mand i spidsen for den danske forretning. Den nye landechef bliver 43-årige Allan Olesen, som er rekrutteret fra egne rækker skriver Bureaubiz.dk.

”Jeg er meget glad for den nye stilling og det ansvar, der fører med. Medie- og reklamebranchen er i en utrolig spændende tid, hvor der er et par store amerikanske drenge i klassen, som fylder i landskabet. Vi er måske en underdog, men vi har et setup, der kan tage konkurrencen op med hvem som helst globalt. Derudover taler det til vores fordel, at vi som dansk og europæisk aktør, nok ser anderledes på brug og opbevaring af data og privacy,” siger Allan Olesen.

Han overtagen rollen efter Michael Chabert.

Adform specialiserer sig i software til online-markedsføring og tæller kunder som BMW, Vodafone, OMD og Politikens Hus. Virksomheden har 700 ansatte fordelt på 29 kontorer i 26 lande.

SimCorp-direktør overtager formandspost i innovativ løn-startup

Den administrerende direktør i it-virksomheden SimCorp, Klaus Holse, bliver bestyrelsesformand i den danske løn-startup Zenegy, det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Her skal han bringe sine erfaringer indenfor internationalisering til start-up virksomeheden, som i siden stiftelsen i 2017 har knyttet 3.500 virksomheder til lønprogrammet.

"Med et lønsystem, der fokuserer på brugeroplevelsen for den der modtager løn, har Zenegy vendt op og ned på måden, man tænker lønsystem. Kombinationen af rig funktionalitet for både medarbejdere og virksomheder er ikke set før. Zenegy har haft sit danske gennembrud og er langt mere end blot et simpelt lønprogram. Nu skal Zenegy skaleres internationalt, og der vil jeg gerne bidrage," udtaler Klaus Holse i pressemeddelelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune