Visma-selskab indsætter ny topchef: Se ham her

Visma Logbuy er klar med ny administrerende direktør. Han skal nu eksekvere på den nye vækststrategi, der skal medføre en fordoblet omsætningen indenfor de kommende år. Se ham her.

Visma LogBuy har ansat en ny topchef, der nu for til opgave at fordoble selskabets omsætning.

Opgaven tilfalder 48-årige Daniel de Visme, der er blevet udvalgt af selskabets bestyrelse.

Det skriver Visma i en pressmeddelelse.

Visma-selskabet har hidtil fokuseret på at forhandle rabatter hjem til til større virksomheders medarbejdere.

Med den nye strategi skal forretningens omsætning fordobles indenfor den kommende årrække.

"Udover realisering af den lagte vækststrategi ser det ud til, at vi kan sætte vores forventninger højere. Under corona har der været 50 procent flere besøgende på LogBuy appen. Det viser, at der er et endnu større potentiale, end hvad vi havde forestillet os, og dét skal vi arbejde målrettet for at realisere," siger Henrik Salwén, bestyrelsesformand i LogBuy, i meddelelsen.

Visma-koncernen købte LogBuy tilbage i 2017, og siden da er omsætningen fordoblet.

Daniel de Visme overtager stillingen fra Henrik Salwén, der ifølge CVR-registret har været administrerende direktør indtil nu.

Tidligere har Rikke Feldmann været topchef i selskabet gennem seks år. Hun sagde op i november 2019.

Det kan du læse mere om her: Direktør i Visma siger "farvel og tak" efter seks år på posten

Skal have fat i SMV'erne
Virksomheden har større virksomheder ombord, såsom TDC, Velux, Siemens, Jysk og Forsvaret.

Næste fase for selskabet bliver at tage fat på det store segment af SMV'er, som det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved.

"LogBuy blev etableret i 2002 og tog naturligt fat, der hvor volumen var størst. Nemlig hos de helt store virksomheder i Danmark. Det har skabt en unik position for LogBuy, der nu er klar til næste vækstfase. Her har bestyrelsen set rigtigt i at igangsætte aktiviteter, som kan forløse det enorme vækstpotentiale i laget under de største virksomheder," fortæller selskabet nye direktør.

Læs også: Vismas samlede danske indtjening buldrer i vejret: Steget med 166 procent på et år - her kommer pengene fra

Daniel de Visme er uddannet cand.merc. fra CBS og MBA fra Henley. Han kommer senest fra en stilling som marketingdirektør hos Comwell Hotels og har tidligere arbejdet med forretningsudvikling som Salg- og Marketingdirektør i PwC og Head of Marketing hos 3.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Danmarks Statistik skifter fra Oracle og SAS Institute til open source-platforme for at spare på licensbetalinger: "Vi ser et teknologi-landskab, hvor nogle af de store spillere er ved at blive overhalet af nye letvægtsprodukter"
Interview: For at nedbringe udgifterne til de årlige licensbetalinger mindsker Danmarks Statistik forbruget af kerner hos Oracle og SAS Institute for i stedet at bruge open source-platforme. "Vi har haft sindssygt gode resultater med at introducere dem. På de åbne platforme kan vi bygge en del mere selv," siger CIO Annie Stahel. Se platformene her.
Computerworld
NemID ramt af nedbrud
Det er ikke muligt at logge på med NemID i øjeblikket. Nets bekræfter, at der er driftsproblemer. (Opdateret).
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan opbevarer du effektivt og sikkert dine data – også med hybrid cloud
Cloud er her der og alle vegne. Men mange organisationer foretrækker en mere blandet tilgang, hvor dele af virksomhedens workload og it-miljøer sendes i clouden, mens andre dele placeres i andre og ofte lokale datacentre. Det stiller ofte mange forskelligartede krav til behovet for lokal storage. Men med IBM FlashSystem kan du konsolidere dit storage-behov og reducere kompleksiteten. Samtidig er FlashSystem all-flash og hybrid-løsninger bygget på et standardiseret sæt af værktøjer og APIs, som giver dig adgang til enterprise-løsninger uanset størrelsen på din organisation. I dette whitepaper fra Atea og IBM kan du læse om IBMs storeløsninger og de yderligere fordele som du kan opnå med dem.