Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Efter mere end 10 år på andenpladsen sigter AMD igen efter grafik-tronen: Så vilde er de nye grafikkort

AMD slipper en yderst lovende kollektion af grafikkort løs.

Vi skal helt tilbage til nullerne for at finde et grafikkort fra amerikanske AMD, der for alvor kunne true Nvidias førende grafikkort.

Med sin nye kollektion i RX 6000-serien lader det ny til, at AMD kan have det, der skal til for igen at gøre sig gældende på toppen.

Topmodellen RX 6900 XT vil ifølge selskabet kunne udfordre Nvidias nuværende topmodel, det afsindige GTX 3090 grafikkort til omkring 13.000 kroner – og det endda ved et lavere prisleje.

Her har AMD overtaget

AMD’s nye kollektion består indtil videre af tre kort ved hvert sit performance-niveau: RX 6800, RX 6800 XT og topmodel RX 6900 XT.

RX 6800 åbner ballet ved at tilbyde halvanden gange flere regneenheder end AMD’s stærkeste kort i RX 5000 serien. Her snurrer i alt 60 ’Compute Units’ (CU) med hver 64 regnekerner ombord ved op til 2,1 GHz og sluger op til 250 watt strøm.

Næste model RX 6800 XT byder på 72 CU mens RX 6900 XT tilbyder i alt 80. I begge kort snurres der helt op til 2,25 GHz mens der trækkes op til 300 watt.

Alle kort deler den samme grafiske processor, som er printet med 7nm litografri, hvor en ny arkitektur kaldet RDNA 2 giver 50 procent højere ydelse, mens der nu understøtter dobbelt så meget hukommelse: Hele 16 gigabyte GDDR6 video-ram finder man i kortene.

Til sammenligning er Nvidias RTX 3000 serie fortsat printet med 8nm litografi, mens strømforbruget for RTX 3070, 3080 og topmodel 3090 er opgjort til henholdsvis 220, 320 og 350 watt.

De billigere Nvidias topkort vil også skulle klare sig med væsentligt mindre ram, med kapaciteter på otte og 10 gigabyte i RTX 3070 og RTX 3080 modellerne.

Det vilde RTX 3090 dominerer dog fortsat disciplinen med sine vilde 24 gigabyte video-ram.

Lovende performance-tal og priser

Med sin nye kollektion satser AMD på at levere fortinlig ydelse i 4K opløsning.

Ifølge selskabets egne tal, leverer RX 6800 ydelse over Nvidias RTX 2080 Ti, topmodel fra sidste år, mens RX 6800 XT skulle matche Nvidias nye RTX 3080 grafikkort.

Topmodellen fra AMD, RX 6900 XT, skulle også kunne levere sammenlignelige performance-tal, når det gælder 4K opløsninger. Skrues opløsnignerne yderligere op, kan Nvidias nye stjernekort have en fordel med sine 24 gigabyte vram.

Mens AMD synes at have nået nye performance-højder i sin nye kollektion, underbyder selskabet sin ærkekonkurrent Nvidia på prisen, når det gælder topmodellerne.

RX 6900 XT debuterer ved 999 amerikanske dollar, svarende til knap 6.350 kroner, godt en tredjedel mindre end RTX 3090 kortet. RX 6800 XT underbyder også sin umiddelbare nærmeste konkurrent, RTX 3080 med sin debutpris på 649 dollar – 50 dollar under RTX 3080.

AMD RX 6800 pris på 579 dollar lander prismæssigt over Nvidias næste kort i RTX-serien, RTX 3070, som netop er sluppet løs på markedet til 499 amerikanske dollar.

Læs også: Nvidia RTX 3080 til test: Her sættes en ny standard – og trods prisen er det på mange måder et stærkt køb