Artikel top billede

Ikke et godt match: Tinder-ejer lægger sag an mod Google – og søgemaskinegiganten giver svar på tiltale

Google gør klar til en juridisk kamp mod selskabet Match Group, som ejer datingplatformene Tinder og Match. Det sker, efter datingselskabet har lagt sag en mod søgemaskinegiganten for monopollignende tilstande.

Match Group, som er selskabet bag Tinder og Match, sagsøger Google.

Retssagen kommer af, at Match Group mener, at Google monopoliserer betalinger og fakturering på sin Play Store-markedsplads ved at tvinge transaktioner til at gå igennem Googles eget faktureringssystem og derefter tage 15-30 procent i kommission, skriver mediet Winbuzzer.

"Google lokkede app-udviklere til sin platform med forsikringer om, at vi kunne tilbyde brugerne et valg over, hvordan de skal betale for de tjenester, de ønsker," skriver Match Group ifølge retsdokumenterne og fortsætter:

"Men da det først monopoliserede markedet for Android-app-distribution med Google Play ved at køre efter de mest populære app-udviklere, forsøgte Google at forbyde alternative betalingsbehandlingstjenester i appen, så det kunne tage et snit af næsten alle transaktioner i appen på Android."

Men i modsætning til mange chatsamtaler på Tinder med sløje åbningsreplikker er der nu kommet et svar.

Google har nemlig udgivet et blogindlæg, som er skrevet af Wilson White, der er VP for Government Affairs & Public Policy. I indlægget skriver han, at Match Groups påstande er en "kynisk kampagne mod Google Play."

Match Group anklages for at snylte

Google mener i indlægget, at Match Group blot ønsker at snylte på Google Play i stedet for at være en "ansvarlig partner."

"Nu, efter mange års høst af fordelene ved Google Play, gør Match Group alt, hvad den kan for at undgå at betale for de enorme fordele, den modtager – inklusiv misbrug af domstolene, lobbyisme til politikere og endda foreslår investorer, at alternative faktureringssystemer ville fritage dem fra betale for de værdifulde tjenester, de modtager fra Google Play," skriver Wilson White.

Derudover kommer han med følgende argumenter for at forsvare Google Play Store:

  • Gebyrerne dækker alle Google Play-tjenester, ikke kun betalinger.
  • Play Butiks gebyrer er de laveste blandt de større app-butikker.
  • Google er den eneste store app-butik, der tilbyder valgmuligheder inden for fakturering
  • Android er den eneste platform, hvor Match Group har alternative distributionsvalg (mange Android-enheder kommer med flere appstores eller kan bruge dem).
"Vi vil stå fast mod falske angreb på vores virksomhed, især når det sætter brugere i fare og bringer vores evne til at fortsætte med at investere i og tjene vores udviklerfællesskab i fare," skriver Wilson White.

Han slår derudover på, at tilsynsmyndigheder lige nu undersøger Match Groups eget betalingssystem for sikkerhedsfejl og abonnementssvindel.

"Google Plays faktureringssystem er fokuseret på at beskytte brugere mod de samme typer af misbrug ved at tilbyde gennemsigtighed og brugervenlige funktioner til at administrere køb og abonnementer. Match Group kan ikke lide disse beskyttelser, men det kan forbrugerne," afslutter han.

Rertsdokumenterne blev officielt indsendt 5. maj.




CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?