Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Polititeknikere og retsmedicinere kan med moderne teknologi udnytte selv de mindste spor, der kan føre til pågribelse af forbrydere. Men i mange tilfælde står efterforskerne på bar bund uden nogle som helst fysiske spor, der kan forbinde forbrydelsen med en bestemt gerningsmand. Måske ud over en lille smule DNA.
Og kan efterforskerne bare finde minimale rester af fremmed arvemateriale på ofrene, har det siden 2007 været muligt at indkredse etnisk oprindelse, og fra 2011 har forskerne også kunnet give kvalificerede bud på både hårfarve, øjenfarve og hudfarve på den person, DNA-materialet stammer fra.
Men sidste år skete der et helt nyt og meget afgørende gennembrud i den del af DNA-forskningen, da det lykkes et team af internationale forskere fra USA og Belgien ledet af den amerikanske genspecialist, antropologen Mark Shriver fra Penn State University, at indkredse ikke mindre end 20 genetiske markører, der hver for sig har betydning for et menneskes udseende.
På den baggrund har forskerne udviklet et computerprogram, som ud fra en sekvensanalyse af en DNA-prøve kan fremstille en form for naturalistisk fantomgengivelse i fuld 3D og farve af den pågældende persons ansigt.
Det startede med 592 frivillige
Som udgangspunkt for programmet fodrede forskerne en computer med 3D-scanninger af ansigterne på 592 frivillige mellem 18 og 40 år, personer fra USA, Brasilien og Kap Verde-øerne af forskellig hudfarve, køn, højde, vægt og etnisk oprindelse.
Computeren udfærdigede på det grundlag 3D-gengivelser af deres ansigter uden hår og ører, hvorpå forskerne lagde et gitter med 7000 nøglepunkter ind over gengivelserne for at kunne danne sig en præcis opfattelse af karakteristiske ansigtstræk som øjenbrynsbuerne, afstanden mellem øjnene, næsens bredde og læbernes form i relation til oprindelse og køn.
Samtidig bad forskerne en række andre frivillige om at vurdere de afbildede ansigters grad af mandlighed eller kvindelighed. De frivillige blev også bedt om at skyde på deres etniske oprindelse og gruppere personerne som sorte afrikanere, afro-amerikanere, europæere eller blandede.
Dernæst tog forskerne en blodprøve fra samtlige 592 testpersoner og sammenlignede deres DNA. Blandt andet lod de personernes DNA analysere af det eksisterende computerprogram 3dMDface system, der er udviklet til blandt andet kortlægning af hovedets anatomi, og som anvendes både i medicinsk sammenhæng og til antropologiske studier. Programmet har også været anvendt af retsmedicinere til at forudberegne for eksempel en persons hårfarve og mulige afstamning.
Som resultat kunne forskerne på denne måde indkredse 76 gener, som man i forvejen var klar over kunne – i forskellige variationer – forårsage særlige ansigtstræk hos børn og voksne. Og på det grundlag kunne forskerne herefter udpege 20 ”genetiske markører”, der direkte påvirkede ansigtets og hovedets udseende på forskellig måde.
Ved nu at tage hensyn til personernes køn og afstamning kunne forskerne beregne den statistiske sandsynlighed for, i hvor høj grad hvert givent gen påvirker forskellige ansigtstræk og opstille et antal faste kriterier under hensyn til, at også faktorer som fysiske omgivelser og klima kan påvirke ansigtets udseende (den furede og vejrbidte skipper er et godt eksempel).
Forbavsende vellignende
På den måde er det lykkedes Mark Shriver og hans team at udvikle det helt nye computerprogram, der er i stand til at give et overraskende vellignende bud på ukendte personers udseende og fremtræden alene ud fra analyse af deres DNA. Nu er forskerne i gang med at finde flere gener, for at computeren måske også vil kunne skønne om ting som hårfarve, hårtype og andre mere kønsspecifikke forskelle.
Til gengæld har forskerne også måttet sande, at noget så umiddelbart iøjnefaldende som højden er meget svær at beregne ud fra vort nuværende kendskab til gener. I et hollandsk forsøg sammenlignede man eksempelvis 10.000 personers højde med gener, som man ved, har indflydelse på kroppens størrelse. Det var muligt at forudsige, om en given person var usædvanligt høj, men heller ikke mere og ikke engang lige så træfsikkert som beregning af øjenfarven.
Også ansigtstræk kan give udfordringer. Ansigtets udseende beror på et samspil mellem mange gener. Der er ikke noget bestemt gen, der pludselig kan gøre næsen stor eller lille. Programmet har derfor stadig problemer med at fastslå træk som næseform, næsebredde og læbetykkelse og er endnu langt fra perfekt.
Men i takt med, at forskningen inden for denne spændende sammensmeltning af it-teknologi og genforskning fortsætter, og forskerne kortlægger flere og flere gener og deres betydning for udseendet af vores ansigt, vil træfsikkerheden stige og formentlig en dag være oppe på små 100 procent.
Skaber historiske personer
Ifølge Mark Shriver og hans team af forskere vil det formentlig inden så længe være muligt at forudse det kommende udseende af ens børn ud fra DNA-prøver af fostret eller omvendt kortlægge forældrenes eller endog bedsteforældrenes fysiske fremtræden ud fra børnenes DNA.
Teknikken vil også kunne bruges til at beregne udseendet af historiske personer, hvis blot det er muligt at finde den mindste rest af velbevaret DNA. Lidt på samme måde som retsmedicinere og antropologer allerede kan genskabe personers ansigt alene ud fra formen af deres kranie.
En anden spændende mulighed er at kunne afgøre det nøjagtige udseende af fortidsmennesker og uddøde racer. Men først og fremmest vil teknikken komme til at revolutionere både retsmedicin og politiefterforskning, da den vil kunne bidrage til at give et komplet signalement af såvel ofre som forbrydere ud fra en enkelt lille DNA-prøve.
DNA – eller DeoxyriboNucleic Acid (deoxyribonukleinsyre) – er det ”medie” i kroppen, der rummer opskriften på enhver komplet organisme, fra bakterier til hvaler, og opskriften går i arv. Arveinformationen er lagret i DNA-sekvensen, der er en rækkefølge af fire bestemte stoffer anbragt i arvemassen ligesom nuller og et-taller i det binære computersprog.
[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
”Træfsikkerheden vil stige og formentlig en dag være oppe på små 100 procent.”
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]
