Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Alene at pakke dette 55”-tv fra Sony ud og samle de forskellige dele er nærmest ligeså rædselsvækkende som mine minder om Ikea-skabene i gamle dage!
Der er ekstremt meget i kassen. Årsagen er, at foden er monteret, så den står skråt – det giver et solidt fundament, men gør ikke samlingen lettere – og at der medfølger montering til væggen. Du skal altså ikke ud at købe noget ekstra uanset, om du vil have det stående på en reol eller hængende på væggen. Det er selvfølgelig fint, at det følger med.
Det første, du bliver bedt om, når tv’et går i gang, er at tilslutte Wi-Fi og netværk. Det fortæller tydeligt, hvordan vi benytter vores tv’er i dag. Selve installationen af tv-kanalerne kommer først langt senere i den fint pædagogiske opsætning. Du får også besked om at logge ind med din Google-konto (!), og på fjernbetjeningen er der direkte knapper til både Netflix og Google Play. Derfor er det næppe så overraskemde, at Sony-tv’et benytter Android som styresystem. Samme features finder du i øvrigt i testens Philips.
Foden er et lille kunstværk og giver stabil støtte. Der medfølger også beslag til vægmontering. Gode detaljer!Godt til både film og sport
Sony er høj grad fokuseret på netværk, og her har du masser af muligheder for apps, du kan installere senere, efterhånden som behovet opstår. Det er rigtigt godt. Desværre er denne del lidt langsom i forhold til især Panasonic, men dog kvikkere end hos Philips.
Uanset om du streamer eller ser direkte tv, er der en eminent skarphed i billedet. Tingene bliver ikke udpenslet, og denne fordel kombineres med en fin glød i farverne. Her har vi altså et billede, der fungerer rigtigt godt til både film og sport. Tv’et har da også en særlig fodboldtilstand, hvor især bevægelse skulle foregå helt uden flimmer. Vi kan blot konstatere, at billedet er formidabelt lækkert og skarpt – en fornøjelse.
Kun ved film overgås det i testen af Panasonic, men det er et fint allround-tv. Svagheder kan man finde, hvis man leder godt nok. Og en af dem er dårlig billedkvalitet ved dårligt signal. Men langt de fleste tilførte signaler står lækkert og med en dybde og renhed i farverne, som er ret betagende. Tv’et håndterer også 4K flot og helt uden det kliniske skær – unaturlighed i billedet – som nogle tv’er har tendens til.
Derfor er det ekstra ærgerligt, at lyden slet ikke følger med. Den er spinkel, og faktisk er det vanskeligt at høre, hvad der bliver sagt, medmindre man skruer godt op – også selvom lyden kan indstilles alt efter, om tv’et hænger på væggen eller står på bordet. Så oven i den høje pris skal du altså lægge udgiften til en lydbar, hvilket ikke er helt ok, når et tv koster cirka 20.000 kroner.
Designet er enkelt og lækkert. Desværre må du leve med en halvstor strømforsyning, der dog kan gemmes væk i en reol.
