Vi gider ikke købe dagligvarer på nettet

Selvom danskerne i stigende grad fylder den digitale indkøbsvogn, er det ikke gulerødder, mælk og andre dagligvarer, der bliver klikket ned fra hylderne. En ny undersøgelse, foretaget af Eniro Danmark gennem Epinions Danmarkspanel, viser nemlig, at andelen af danskere, der har prøvet at købe dagligvarer på nettet, er nærmest uændret over de sidste tre år.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På trods af at danskerne konstant sætter nye omsætningsrekorder for e-handel, har tendensen ikke endnu spredt sig til dagligvarehandlen. Faktisk er den andel af danskere, der har forsøgt sig med digital dagligvarehandel, stagneret på omkring 13 pct. Det viser den seneste undersøgelse fra Eniro, der for tredje år i træk har spurgt danskerne, om de har prøvet at købe dagligvarer på nettet:

”På trods af at det geografiske leveringsområde hele tiden bliver udvidet, og der løbende kommer flere spillere til, har det ikke fået flere danskere til at købe ind på nettet. Det er på den ene side overraskende, at udviklingen stadig ikke har taget fart, men vores undersøgelse viser også, at danskerne i vid udstrækning er tilfredse med at købe deres dagligvarer i butikkerne i deres lokalområde. Det handler primært om, at de så kan se og mærke varerne, inden de køber dem, og at det fysiske besøg i supermarkedet inspirerer dem til, hvad de skal købe ind,” fortæller Kristoffer Apollo, der er kommunikationschef i Eniro. Han henviser til, at 87 pct. af danskerne i undersøgelsen svarer, at de i dag primært køber dagligvarer i lokalområdet.

Både Irma.dk og Nemlig.com meldte i 2016 ud, at de oplever et markant salg af dagligvarer på nettet. Sammenholdt med de nye tal fra Eniro tyder det på, at de kunder, der allerede har afprøvet konceptet, har taget det til sig og sat købsvolumen op, så de enten køber flere eller dyrere dagligvarer online.

De digitale københavnere

Ifølge undersøgelsen er København og omegn den landsdel, hvor den største andel af danskere handler ind på nettet frem for at stå i kø nede i supermarkedet. Faktisk er det præcis én ud af fire københavnere, der har forsøgt sig med indkøb af dagligvarer på nettet.

I den anden ende af skalaen finder vi fynboerne, hvor det blot er 5 pct., der har hevet varer op fra den digitale køledisk. En opdeling, der ifølge Eniro ikke er så overraskende.

”Det er ofte omkring de større byer, at nye digitale tendenser får fat først, men samtidig er det jo også her, at der typisk er kortest afstand til det nærmeste supermarked, og at åbningstiderne er længere. Men når man kommer væk fra de større byer, handler den lokale handel nok også om at støtte op om det lokale erhvervsliv og sikre sammenhængskraften i byen. Man kan få hilst på nogle af andre af byens beboere, når man står ved køledisken og vælger aftensmaden, og det kan jo også være en vigtig del af købsoplevelsen,” siger Kristoffer Apollo.

Fakta fra undersøgelsen:

13 pct. af respondenterne svarer i 2016-undersøgelsen, at de har prøvet at købe dagligvarer på nettet. I 2015 svarede 17 pct., at de havde købt dagligvarer på nettet, mens det var 14 pct. i 2014.
Årsager til ikke at handle digitalt:
62 pct. vil gerne se varerne, inden de køber dem.
52 pct. kan godt kan lide at handle i en fysisk butik.
32pct. bliver inspireret af den fysiske indkøbsoplevelse.
Flest københavnere har forsøgt sig med at købe dagligvarer online. Her er det 25 pct. af befolkningen imod blot 5 pct. af fynboerne, der derfor placeres i den modsatte ende af skalaen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen om danskernes holdning til at købe lokalt er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel på vegne af Eniro Danmark. Undersøgelsen er udført i perioden fra den 1. november til den 7. november 2016. I alt 1.972 personer har deltaget i Danmark.

Data er vejet i forhold til køn, region, alder og uddannelse, så undersøgelsen er repræsentativ for hhv. den danske og svenske befolkning.

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job