Test: Huawei Mate 10 Pro: Drømmer Android-mobiler om elektriske får?

Huawei Mate 10 Pro har “kunstig intelligens”, så den kan lære dig at kende. Du behøver dog ikke bekymre dig, om den superkraftfulde Androide-mobil bliver for menneskelig.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Kunstig intelligens” er en betegnelse tech-producenterne slynger om sig i øjeblikket. Har du set film som eksempelvis Blade Runner bliver du dog skuffet, når du står med en mobil som Mate 10 Pro i hånden. Den virker ikke videre intelligent. 

Lærer dig at kende

Det Huawei hentyder til er, at mobilen kan lære. Ved at registrere dine vaner, lærer den, hvordan du bruger din mobil. Dermed kan den løbende justere oplevelsen, så den passer ideelt til dine behov.

Hvordan det så helt nøjagtig kommer til udtryk, kan være lidt svært at få øje på. Men det kunne eksempelvis være, at Facebook starter lynhurtigt, fordi mobilen ved, at du bruger denne app meget, og derfor har gjort den klar, allerede inden du aktiverer den.

Eller det kunne være, at den sætter Rejseplanen i dvale, så snart du har tjekket, hvornår din bus kører, fordi den ved, at du sjældent bruger appen mere end det, og så er der ingen grund til, at den ligger og sluger strøm i aktiv tilstand. På den måde er den kunstige intelligens med til at optimere både fart, strømforbrug og bruger-oplevelse.

Skal du hellere købe den billigere Mate 10 Lite? Læs vores test af den her.

Men det kan også være ting, som du kender i forvejen og allerede er vant til at bruge. Nu køres de blot direkte på mobilen og ikke med hjælp fra skyen.

Det gælder eksempelvis den indbyggede oversætter, der lynhurtigt kan oversætte en tekst fra et billede eller en lydoptagelse, udelukkende ved hjælp af mobilens indbyggede motor. Og så gælder det ikke mindst kameraet, der optimerer fotoindstillingerne ved hjælp af den kunstige intelligens.

Intelligent kamera

Peg kameraet på en kat, og det registrerer, at det er en kat, peg det på en hund, og det ser, at det er en hund. Det samme gælder tekst, landskaber, personer m.m.

Ved hjælp af den kunstige intelligens er kameraet derved i stand til at fintune indstillingerne, så de passer til det motiv, du skyder.

Om det er det, der gør, at kameraet skyder exceptionelt skarpe og lækre billeder, eller om det er den ualmindeligt store f/1.6 blænde-åbning, den optiske billedstabilisering eller den avancerede bevægelsessporing er svært at sige, men formentlig en kombination af det hele.

Kameraet er vel nok det bedste, du kan få i en smartphone lige nu, og de mange velfungerende features og den nemme betjening gør det bestemt ikke ringere.

Gigantisk batteri

Mate 10 Pro får sine kræfter fra den helt nye Kirin 970 processor, som Huawei selv har udviklet. Det er den første med ”Neural Processing Unit”, men på trods af dens ”intelligens” er det ikke en processor, der spurter fra konkurrenter, når man tester dens ydeevne. Den ligger i toppen af Android-feltet på linje med Samsungs Note8-mobil, men den er ikke i nærheden af iPhone 8.

I de fleste tilfælde vil forskellen dog kun være teoretisk. Mate 10 Pro er så hurtig, at alt kører fuldstændig smidigt.

Mobilen er forsynet med et gigantisk batteri, som snildt får dig igennem to dage på en opladning og lader lynhurtigt, når du bruger den medfølgende SuperCharge-oplader (25 procent på under et kvarter).

Elegant design

Mate 10 Pro er den første Hua-wei-mobil, der er vandafvisende. Glas og aluminium smelter smukt sammen i det slanke design.

Trods den kolossale skærm på 6” føles mobilen ikke særlig stor i hånden. Ligesom Samsung er det lykkedes at lave en front, der stort set kun består af skærm.

Det betyder, at der ikke er plads til en fingeraftrykslæser. I stedet for at kompensere med ansigtsgenkendelse har Huawei flyttet den om på bagsiden. Det er ikke en ideel placering og gør det lidt besværligt at logge ind.

Mate 10 Pro melder sig også ind i flokken af smartphones, der har skrottet minijack-indgangen. For at godtgøre dette medfølger både adapter til USB C-indgangen samt et udmærket sæt in-ears, dog uden gummidutter til at justere pasformen.

Den lange OLED-skærm står forrygende flot i QHD med imponerende kontrast og stærke farver. 

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job