Test: Yamaha SR-C20: Fantastisk filmlyd fra kompakt soundbar

Den kompakte soundbar koster ikke alverden, men er i stand til at løfte tv-lyden så film og sport kommer helt ud i stuen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom tv-producenterne gør, hvad de kan for at trylle stor lyd af supertynde tv’er, bliver det sjældent rigtig godt. Selv en kompakt soundbar kan gøre underværker. Det er Yamaha SR-C20 et glimrende eksempel på. Den fylder ikke meget, og i sit stofbeklædte design står den diskret og stilfuldt under tv’et, men du bliver forbavset, når der kommer hul igennem.

Et imponerende fylde kombineret med flot separering i mellemtone og diskant gør, at du føler lufttrykket fra jetjageren blæse gennem kroppen, mens detaljer i stemmer og baggrundsmusik får rigelig plads i lydbilledet. Vil du fremhæve stemmer mere eller have ekstra blæs på bassen, kan dette gøres med et enkelt klik på fjernbetjeningen.

Effektiv surround

Der er fire lydtilstande at vælge imellem, herunder Film og Gaming – to brugsscenarier, hvor SR-C20 gør et forrygende job. Den skaber en effektiv surround-effekt, som giver fornemmelsen af, at lydene bevæger sig ud i lokalet fra alle vinkler.

Det eneste, den ikke klarer så godt, er musik. Her bliver bassen for buldret og resten af lydbilledet lidt skramlet.

Vi vil da også hellere have en enhed, der gør én ting rigtig godt, i stedet for en enhed, der gør mange ting halvt. SR-C20 leverer varen på tv-lyd i en grad, så det så rigeligt forsvarer den overkommelige pris pænt under 2000 kroner. Det er faktisk lidt af et røverkøb.

Nem opsætning

Opsætningen kunne ikke være nemmere. Sæt strøm i soundbaren og forbind den til dit tv. Så er du i gang. Vores Samsung-tv genkendte soundbaren med det samme, så man kunne styre lyden med tv’ets fjernbetjening.

SR-C20 tilbyder analog og optisk tilslutning samt HDMI (rettelse: Vi har tidligere fejlagtigt skrevet, at lydbaren ikke har HDMI).

Til gengæld er der Bluetooth, så du nemt kan tilslutte mobilen, og der er endda en brugervenlig Yamaha-app, som gør det nemt at styre alle funktioner fra din smartphone.

Pris: 1790 kroner

Læses lige nu

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Afdelingsdirektør for Digital Enablement

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse