Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fri data til YouSee-kunder hele sommeren

Fra 1. maj til 30. september får mobilkunder hos YouSee fri data i Danmark med i abonnementet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange danskere forventes i år at holde ferie i Danmark, og nu får mobilkunder i YouSee fri data med i mobilabonnementet fra 1. maj til og med 30. september. Den fri data kan bruges i Danmark.

”Vores mobilkunder får mulighed for at bruge alt det data, som de har lyst til hen over sommeren. Det håber vi vil være til gavn for mange, herunder den store del af vores kunder, der i år forventes at holde deres sommerferie i Danmark,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee og fortsætter:

”Vi kan se, at vores kunder streamer mere tv end de plejer, og det er forventeligt, at det øgede streamingforbrug i nogen grad også vil gøre sig gældende, når vi til sommer drager ud i sommerlandet med familien. Med fri data har vores mobilkunder mulighed for at streame alt det indhold, de vil, høre musik, tjekke nyheder og måske arbejde hjemmefra, hvis det bliver nødvendigt hen over sommeren.”

Stor stigning i dataforbrug

Det er ikke første gang, at YouSee giver mobilkunder fri data i sommerperioden, men da flere danskere end tidligere holder sommerferie i Danmark i år, forventes det, at flere kunder vil benytte sig af de ekstra data i år. Fra første kvartal 2019 til første kvartal 2020 er dataforbruget steget med 30 pct. hos YouSee’s mobilkunder, og ikke mindst om sommeren ser YouSee en stigning i dataforbruget.

Alle mobilkunder med data inkluderet i deres mobilabonnement vil modtage en sms om, at de vil have fri data til brug i Danmark fra 1. maj til og med 30. september. Fri data koster ikke ekstra, og ordningen igangsættes og ophører automatisk uden, at kunderne skal foretage sig noget. Der er en øvre grænse på forbrug af data på 1.000 GB per måned. Det svarer til, at man kan se film i HD på Netflix i 1.000 timer.

YouSee har lavet en oversigt over, hvor meget data man bruger på forskellige apps og tjenester på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere