Skodas elbil får lang rækkevidde og kan trække en campingvogn

Skoda ENYAQ iV fås med rækkevidde op 500 kilometer og hurtig opladning. Der er rigelig plads i bagagerummet og den stærkeste variant kan trække 1.200 kilo.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har tidligere skrevet lidt om den nye elbil fra Skoda, som bliver en velvoksen SUV.

Men er er der meget mere info om ENYAQ iV. Indstigningsmodellen bliver ENYAQ iV 50, som har et batteri på 55 kWh (netto 52 kWh), en elmotor på 109 kW (148 hk) og en rækkevidde på op til 340 km.

Rækkevidden når op på 390 km, hvis man i stedet vælger ŠKODA ENYAQ iV 60, som har et batteri på 62 kWh (netto 58 kWh) og en elmotor på 132 kW (179 hk).

Den længste rækkevidde får man med ŠKODA ENYAQ iV 80. Den har et batteri på 82 kWh (netto 77 kWh), en elmotor på 155 kW (211 hk) og en rækkevidde på op til 500 km.

Den stærkeste ŠKODA nogensinde

Fælles for de tre varianter er elmotoren placeret på bagakslen, men derudover er der to varianter, som også har en elmotor på forakslen og dermed firehjulstræk. Det er ŠKODA ENYAQ iV 80X med i alt 195 kWh (265 hk) og ENYAQ iV RS med i alt 225 kWh (306 hk).

ENYAQ iV RS bliver den stærkeste serieproducerede ŠKODA nogensinde. Selvom den er en stor og rummelig SUV, er 0-100 km/t. overstået på bare 6,2 sekunder, og topfarten er 180 km/t. Desuden må den trække op til 1.200 kg. Begge varianter med firehjulstræk har en rækkevidde på op til 460 km.

ŠKODA ENYAQ iV kan oplades med 2,3 kW AC i en stikkontakt, dog anbefales det altid at man oplader med 11 kW AC via en ladeboks eller 125 kW DC på en hurtigladestation.

Opladningen med en ladeboks tager seks til otte timer afhængig af batteristørrelsen, mens en hurtigladestation klarer opgaven på bare 40 minutter (fra 10 procent til 80 procent). Såvel ladetider som rækkevidder er præliminære.

Bæredygtigt interiør

ENYAQ iV er ŠKODAs første elbil, som er bygget på MEB-platformen, der er udviklet udelukkende til elbiler. ENYAQ iV er 4.648 mm lang, 1.877 mm bred og 1.618 mm høj, og akselafstanden er 2.765 mm.

Det giver luksuriøse pladsforhold i kabinen, der nærmest har karakter af en lounge, ligesom bagagerummet gladeligt snupper 585 liter bagage.

Interiøret byder på mindst lige så mange nyheder som resten af bilen. F.eks. introducerer ENYAQ iV et nyt koncept med bæredygtige materialer såsom kunstlæder baseret på olivenolie.

Desuden sætter ENYAQ iV nye standarder for opkobling og infotainment i en ŠKODA, og det hele kan styres på en fritstående skærm på 13 tommer. Dertil kommer muligheden for bl.a. et head-up-display med augmented reality.

Begrænset Founders Edition

ŠKODA ENYAQ iV bliver den første elbil på MEB-platformen, som bliver produceret uden for Tyskland. Den skal bygges på fabrikken i Mladá Boleslav i Tjekkiet, hvor produktionen starter sidst på året. Heriblandt 1.895 styk af en særlig Founders Edition med specielle features i anledning af ŠKODAs 125-års jubilæum i år.

ŠKODA ENYAQ iV forventes at blive introduceret i Danmark i 2021.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Kongeå Trailercenter A/S

    IT-Ansvarlig med bredt teknisk kendskab

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job