Samsungs nye foldbare mobil er lynende hurtig - her er Galaxy Z Flip 5G

Galaxy Z Flip er opgraderet med en helt ny Snapdragon  865 Plus 5G-processor. Det betyder at mobilen ikke bare har muskler til de tungeste opgaver, men også klar til at springe på det lynhurtige 5G-netværk.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Galaxy Z Flip var blandt de store nyheder fra Samsung i foråret. Her lykkedes det at skabe en virkelig vellykket mobil med foldbar skærm. Læs vores anmeldelse af Galaxy Z Flip herunder:

https://www.altomdata.dk/samsung-galaxy-z-flip-test-saadan-skal-den-foldbare-mobil-skaeres/

Designet er der ikke sket det store med. Det er først og fremmest processoren, der er opgraderet i den nye Galaxy Z Flip 5G. Som navnet antyder er den forsynet med en 5G-processor. Og ikke bare hvilken som helst 5G-processor. Der er tale om den helt nye Qualcomm Snapdragon 865 Plus 5G-processor, som vel nok er den stærkeste du kan opdrive på nuværende tidspunkt. Læs mere om Snapdragon 865 Plus 5G her.

Foruden adgang til fremtidens lynhurtige mobilnetværk giver den betydeligt større regnekraft og forbedret grafik.

Nye funktioner

Et par nye funktioner er der imidlertid også blevet plads til. Kameraet er blevet opdateret, så det nu er endnu lettere at tage billeder fra højere og lavere vinkler med Galaxy Z Flip. Uanset om du vil optage actionvideoer eller tage livlige fotos, skal du blot dobbeltklikke i Flex-tilstand for at skifte kameravisningsvindue fra toppen til den nederste halvdel af enheden.

Der er også større mulighed for multitasking takket være funktionen Multi-Active Windows og Multi-Window Tray, som giver mulighed for at trække og slippe de apps, du vil bruge. Med App Pair i Multi-Window Tray kan du få adgang til to apps på samme tid, så når du er klar til at dele fotos med en ven, åbnes din Galleri- og Chat-apps på samme tid.

Galaxy Z Flip 5G kommer i farverne Mystic Gray og Mystic Bronze, og lanceres på udvalgte markeder d. 7. august 2020. Prisen bliver 12.399 kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune