Overvågningskameraer [STORTEST]: Tryghed i ferietiden – og resten af året

I et normalt år er ferietid lig med indbrudstid. Sådan bliver sommeren 2020 nok ikke i så høj grad som normalt, men derfor kan det alligevel være rart at kunne følge med i, hvad der sker på hjemmefronten, mens man er ude. Her stortester vi otte overvågningskameraer med Full HD og Wi-Fi.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ordet ”overvågning” har ikke altid en rar klang. Hos nogle vækker det minder om George Orwells ikoniske bog ”1984”. Andre kommer til at tænke på det gamle Østtyskland, hvor en del af de borgere, der ikke var flygtet til Vesten, forbedrede deres livskvalitet ved at udspionere deres naboer, familie, venner og kolleger – og stikke dem til det magtfulde sikkerhedspoliti.

Derfor vakte det ikke udelt begejstring, da regeringen i efteråret 2019 fremlagde sit udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”. Anledningen var stærkt tiltagende bandekriminalitet, og et punkt på løsningsmenuen var øget videoovervågning af hele det offentlige rum.

Billigt og forholdsvis nemt

I den politiske debat var det fremme, at der er 1,5 millioner trygheds- eller sikkerheds-kameraer i Danmark, samt at forskere mener, at videoovervågning ikke har nogen særlig effekt mod voldskriminalitet, men derimod virker præventivt over for hærværk, tyveri og indbrud.

Når der er solgt rigtig mange overvågningskameraer til private, er de to primære årsager nok, at denne form for tryghed kan købes til priser fra nogle få hundrede kroner og er ret nem at få til at køre i et hjem med trådløst internet. Hvad der vel vil sige mere end 80 procent af de danske husstande.

Det har uden tvivl også hjulpet, at overvågnings- og alarmsystemer nu kan købes lige så frit som pizza og sodavand. Selvfølgelig er der regler om overvågning, som det kan være strafbart at overtræde. Men man skal hverken søge om tilladelse til opsætning eller registrere sit grej, endsige have sine installationer godkendt af nogen myndighed.

Og så vil vi gerne henlede læsernes opmærksomhed på Politiets Kameraregister, som blev oprettet efter terrorangrebet i Krudttønden i København i 2015, da billeder fra private overvågningskameraer gjorde det muligt at følge gerningsmandens rute gennem byen. Når man registrerer sit overvågningsudstyr, kan man bistå politiet i dets efterforskning, men derfor skal man stadig følge reglerne.

På den relevante hjemmeside står der advarende: ”Registrering af et kamera i registeret fritager dig ikke for ansvaret for at sikre, at tv-overvågningen er lovlig og korrekt opsat. Manglende efterlevelse af reglerne om tv-overvågning kan straffes.”

Smart(ere) tryghedskamera

Når vi læser, at der findes 1,5 millioner sikkerhedskameraer i Danmark, reagerer vores mavefornemmelse med at rumle, at det sikkert er rigtigt nok, at der i årenes løb er solgt så mange af disse gadgets, men vi tror også, at en stor del af dem for længst er stået af, kasseret eller blot er pillet ned igen, fordi de ikke levede op til forventningerne.

Her kan vi konstatere, at sikkerhedskameraer har opført sig som smartphones, fladskærme og anden digital elektronik. Kvaliteten har taget tigerspring, de er blevet meget nemmere at bruge, og priserne er dykket. Ydermere kan de indgå i løsninger med andre Smart Home-enheder og gøre livet både sikrere og sjovere.

Deltagerne i denne stortest er håndplukket på de øverste hylder hos nogle af markedets stærkeste producenter af opkoblede enheder til private og små virksomheder. Uanset om du vil starte med dit første overvågningsanlæg, eller du bare vil have noget bedre end din eksisterende løsning, er vi sikre på, at du vil kunne finde inspiration i denne test.

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Business Controlling

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2026

Andre events | Kongens Lyngby

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4 juni 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision