Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kaos og corona: 2021 var et ekstremt år på elektronikmarkedet

En sundhedskrise, der satte produktionen i stå, store prisstigninger og et fragtskib, der satte prop i hele verdens forsyning af elektroniske varer. 2021 var et år fuld af udfordringer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis ikke det var nok med corona og uendelig kø til grafikkort og spillekonsoller, så blev det prikken over i'et, da et stort containerskib sad fast i den smalle Suezkanal i foråret. Det blokerede for trafik fra især Asien, hvor majoriteten af verdens varer stadig produceres.

Højere efterspørgsel, arbejdere i karantæne og lukkede fabrikker og havne udviklede sig til en perfekt storm, hvor især elektronik og byggematerialer manglede på hylderne og gav mange e-handlere grå hår i hovedet.

Inden Black Friday undersøgte PriceRunner andelen af varer, som ikke var i lager, og især elektronik var hårdt ramt. PriceRunners undersøgelse i november viste, at ud af 1011 grafikkort melder butikkerne om en ”out of stock”-procent på 73%. Sony PlayStation var det mest populære produkt i løbet af hele året, og spillekonsollen var stort set i restordre hele året til stor gene for de mange spilleinteresserede danskere.

Der er også mange udsolgte varer i kategorien spil til spillekonsoller som GameBoy og PlayStation, som ligger mellem 50% - 92% udsolgte.

De mest udsolgte varer hos PriceRunner:

Leveringskaoset kulminerede i efteråret, men Black Friday blev som vanligt en handelsuge ud over det sædvanlige med høj trafik og omsætning for danske e-handlere.

Forsyningskrisen fortsætter i 2022

Leveringsproblemerne er dog langtfra ovre, og det ser ud til, at der også vil være mangel på varer langt ind i 2022. Pandemien fortsætter for højt blus, ikke kun i Danmark, men også i de store produktionslande.

Forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev tror, at flere e-handlere vil begynde at trække produktionen tættere på Danmark for at have bedre kontrol over produktionskæden.

”Vi har set mange e-handlere udtale, at de vil prioritere at få større overblik over hele kæden. EU vil bygge fabrikker for microchips, og mange danske virksomheder bygger store lagerhaller og varecentraler for at have styr på levering og lagerstatus. Det rykker ved den globale magtbalance,og kan også betyde højere priser på de varer, som bliver produceret i EU, men til gengæld et mere stabilt udbud,” siger Katrine Barslev.

Hjemmelivet dominerede

2021 blev endnu et år med mange dage i hjemmet. Lukkede skoler, opfordring til at arbejde hjemme og aflyste festligheder betød, at vi prioriterede hjemlige aktiviteter og nye interesser.

Både Sony PlayStation 5 og Microsoft Xbox ligger på Top 10 listen over de mest populære produkter for hele året. Derudover domineres listen helt af den amerikanske tech-gigant Apple, som med sine årlige storslåede lanceringer har godt fat i danskerne.

Hvis man kigger længere nede på listen, er det tydeligt, at danskerne har fået tid til at dyrke interesser. Bøger er hoppet fra 14. til 10. pladsen over årets mest populære varekategorier. Også køkkenudstyr ligger højt på listen, mens wearables er hoppet fra 13. pladsen i 2019 til 7. pladsen over årets mest populære kategorier.

Mest populære produkter 2021:

I december hoppede flere corona-relaterede produkter op på toplisterne. Både mundbind, håndsprit og hjemmetests peakede og oplevede stor efterspørgsel, så danskerne kunne møde de nye restriktioner.

Tillid til liveshopping

PriceRunners forbrugeranalytiker Katrine Barslev peger på det øgede fokus på kundeoplevelsen som en af de mest interessante tendenser i 2021. Hun har specielt øjnene rettet mod liveshopping.

”Den nærhed, faglighed og oplevelse, der ligger i liveshopping, er unik og kan redefinere måden, vi shopper på til gavn for de lokale butikker. Det handler om at skabe en oplevelse af nærhed og personlighed, og netop derfor oplever e-handelsbutikker så stor succes med liveshopping. Det bliver meget interessant at følge i 2022,” vurderer Katrine Barslev.

Hun tror også, at en stor tendens i 2022 bliver større fokus på enkelhed og at få kunden hurtigt gennem købsprocessen.

”Vi orker ikke at sidde og udfylde for mange formularer, vi vil have en friktionsfri handel. Det næste køb skal blot være et klik borte. Enkelheden gælder også for levering af vores varer. Fragt behøver ikke nødvendigvis være gratis, men vi vil have flere valgmuligheder, så vi kan tilgodese miljøet eller få varen med ekspres, hvis vi ønsker det,” siger hun.

Bæredygtighed

Katrine Barslev tror også på et fornyet fokus på bæredygtighed og omtanke for miljøet. Det hænger ikke mindst sammen med, at 31% af danskerne siger i en ny undersøgelse lavet af YouGove for PriceRunner, at de er villige til at betale mere for kvalitet.

”Bæredygtighed var det hotteste emne inden pandemien, men mens mange butikker kæmpede for at overleve, trådte det lidt i baggrunden. Vi ser dog mere og mere, at især de yngre kunder forventer og kræver, at erhvervslivet tager ansvar. og vi vil se flere virksomheder som bliver mere cirkulære og bæredygtige i deres produktion og kommunikation,” siger Katrine Barslev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere