Test: Lenovo 500e Chromebook: Den overlever det hårde skolemiljø

Smuk er den måske ikke decideret, men Chromebook'en Lenovo 500e er bygget til børns håndfaste behandling. Batteritiden er god.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne Chromebook er indbegrebet af det fokus på undervisning, som Google havde, da man udviklede ChromeOS. Masser af Chromebooks sigter på skolebørn, selvom der på det seneste er stillet spørgsmålstegn ved, om Chrome-universet overholder gældende GDPR-regler.

Hvis vi skal være ærlige, er Lenovo 500e (anden generation) ingen skønhedsåbenbaring. Det ydre er gummibelagt plastik med en nopret finish, der er grim, men som bevidst er lavet til små hænder.

Den føles holdbar; man vil kunne smide denne Chromebook ind i et skab eller en rygsæk uden at skulle bekymre sig om beskyttelse. 360 grader-hængslet føles tilsvarende robust.

I modsætning til alle andre enheder i denne artikel har 500e ikke en FHD-skærm. I stedet fungerer den lille 11,6”-skærm kun lige over 720p ved en opløsning på 1366 x 768. Den mørke skærmkant er efter vores mening påfaldende klodset, men farvegengivelse og lysstyrke er i orden.

Ikke særlig hurtig

Når det gælder de indre komponenter, er 500e ikke synderlig spændende. Vi har en Intel Celeron-processor, en fornuftig mængde ram på 8 GB og et tilpas stærkt batteri, der leverer rimelig levetid til den lille skærm; med kontinuerlig videoafspilning ved en lysstyrke på 50 procent holdt batteriet ud lige under 10 timer efter en fuld opladning.

Celeron-cpu’en vinder ikke noget væddeløb, men ChromeOS er godt optimeret til ydmyg hardware. Maskinens eMMC-drev har blot 64 GB lagerplads. Dette er en Chromebook, og man forventes at bruge cloud-baseret lager, men for den, der ønsker at gemme filer lokalt, er det næppe tilstrækkeligt.

Benchmark-målinger er ikke imponerende, men det kan ikke undre i betragtning af den beskedne processor. Den grafiske ydelse er langt den svageste blandt de maskiner, vi her har testet.

Simple app-spil fra Android Play Store (der nu er understøttet på de fleste Chromebooks) vil køre fint, men man skal ikke forvente meget mere.

Naturligvis har vi her al den ydelse, der er fornøden til en Chromebooks erklærede formål. Lektier i sjette klasse bliver ikke noget problem for Celeron-processoren, og enkle opgaver som websøgning og tekstbehandling løses nemt.

Maskinen skal sagtens klare lidt YouTube og Netflix ligevel, selvom den lillebitte skærm og de triste højttalere gør den til et fattigt alternativ til et fjernsyn.

En usædvanlig detalje for en laptop er, at 500e har to separate kameraer. Det centrale 720p-webcam sidder øverst på skærmen, hvor man som regel finder det, mens et andet kamera på 5 MP gemmer sig under tastaturet.

Med det kan brugeren tage fotos eller video, mens 500e er i tablet-tilstand, hvor det fungerer som et “bagkamera”. Det kan umiddelbart virke antikt, men det fungerer.

Konklusionen bliver, at 500e klarer sig godt, når det drejer sig om at leve op til sit formål som en basal og brugervenlig laptop til folkeskoleelever.

Den vil næppe appellere til voksne (eller for den sags skyld ældre teenagere), men den fungerer udmærket, og den har den soliditet, der skal til for at overleve de prøvelser, som et barn kan udsætte den for. Og nej: Den er ikke spændende, fiks eller stærk, men den egner sig godt til det formål, den er beregnet til at opfylde.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    Digitaliseringskonsulent til Vallensbæk Kommune

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S