Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag. Vi skal drikke. Vi skal danse. Vi skal til Finland og Estland. Vi skal i sauna. Vi skal finde øl på havets bund. Vi skal i biffen. Alt sammen i én, relativ kort, klumme.
Og for dem, der måske også har lyst til at synge, har jeg dette at sige: Sankt Peter og andre himmelske beboere kan nu endelig se en live udgave af Nutbush City Limit deroppe, og for dem, der vil have et realistisk indtryk af, hvordan dét foregår, kan jeg kun anbefale den her 11-minutters udgave:
Min hustru og jeg tilbragte fredag til søndag i Helsinki med de gode, gæve, gamle, finske Oracle-gutter, mest i "smoke sauna" og på One Pint Pub, men også på et sted, som de kalder "The recycler", fordi det hovedsageligt er ældre mennesker, der kommer dér for at feste.
Der var to ting vi talte om: Databaser og deres NATO-medlemskab, som de er stærkt begejstrede for.
Dét er fan'me smart gået af os andre i betragtning af, at det reelt er os og resten af NATO, der skal prise sig lykkelige for at have fået et land ombord, der har det største feltartilleri i hele Europa, og så også lige kan stille de første 100.000 bevæbnede mand på syv dage og de næste 150.000 på de næste syv. Sådan kan man være så heldig.
Det var også på One Pint Pub, jeg hørte den guddommelige historie om de tre finner, der fik Verdens Bedste Idé. De havde et lille mikrobryggeri (som de kaldte et "nano-brewery"), og de havde brygget en ægte Baltic Porter. Så fik de, muligvis mens de smagte på porteren, den fantastiske idé at voks-forsegle tre kasser portere og sænke dem ned i The Baltic Sea (som finnerne nu kalder The NATO Sea) i et år, så de kunne modne dernede i dybet i cirka fem graders varme...
Som tænkt, så gjort. En af deres venner dykker i sin fritid (bemærk: fritid). De sejlede ud i en lille båd, fandt et sted langs en betonvæg, som de med sikker- & lethed kunne finde igen, og så satte deres dykkerven de tre kasser ned på bunden.
Et år senere var de tilbage, men dykkervennen kunne ikke finde kasserne.
De vendte tilbage efter to år. Tre år. Fire år. Forgæves. Dykkeren kunne ikke finde de tre kasser.
Men finner giver sgu' da ikke op. En gut, der havde en fortid på Forsvarsakademiet deroppe, hørte om deres problem og overtalte nogle venner fra deres Frømandskorps til at hjælpe. De sejlede med ud, hoppede i vandet, og fandt de tre kasser på 15 minutter.
Mine finske IT-venner sagde til mig, at det beviste, at hvad amatører kan bruge fem år på, kan professionelle løse på et kvarter.
Jeg fortalte dem så, at i Danmark kan processer, procedurer og dét, der er værre, faktisk gøre, at frømænd skal bruge fem år på at udfylde ligegyldige papirer og vente på, at folk uden indsigt eller interesse har set på dem, inden de endelig får lov til at løse den kvarter-lange opgave. Det troede de ikke på.
Jeg fortalte dem om ambitiøse minutter, der søger hen i store bikse, offentlige som private, for at kunne blive forfremmet til uger eller måneder, ja endda til år for de heldigste af dem. De troede ikke på mig.
Søndag sejlede Tuomas Pystynen og jeg med spritfærgen til Tallinn, hvor John Foley havde arrangeret nogle spændende møder med folk derovre, der ved noget om cyber. Vi var ca. 15 i delegationen, inkl. nogle MF'ere, nogle folk fra sikkerhedsfirmaer, en journalist og andre interessante folk. Ikke kedeligt, for at sige det mildt.
(Tuomas mente, meget fornuftigt, at han og jeg skulle indkvarteres på "The KGB Hotel", hvor alle rum i sin tid var bugged. Hotellet er så højt, at det kan ses fra alle steder i Tallinn, hvilket er ret smart, når man skal finde hjem om aftenen fra de gode ølsteder).
I bør checke to ret interessante steder: CCDCOE og CR14. Også fordi CCDCOE blot er ét af næsten 30 Center Of Excellence-kontorer, der kører i NATO-regi, men uden at være en del af NATO-strukturen - så kan lande uden for NATO også deltage. Det seneste er et COE for Quantum i København i Niels Bohr-bygningen på Jagtvej, der nok bliver færdig i 2042. Bygningen. Ikke COE'et.
CR14 står for Cyber Range 2014, og er en "skydebane" til aftestning af cyber-egnethed, robusthed, med meget mere. De kan pumpe 7.500 VM'er op på meget kort tid, mens amerikanernes tilsvarende facilitet i hvert fald kan klare 1.500...
De har også en ret fed IOT-test-lab-ting, hvor de rigtige Siemens PLC'ere bruges til at simulere el-nettet, tre el-scootere kan hackes og en gigantisk skibssimulator er til fri afbenyttelse.
Alle bikse kan henvende sig til dem vedr. test af deres software. "We're in startup mode", som de sagde. Sådan. Vi hørte også flere steder om nationale cyberøvelser, som finner og estere anser for at være essentielle. Dét kunne vi lære noget af.
Biden har sagt det OG underskrevet en ordre til amerikanerne: Vi skal selvfølgelig også i gang med Security By Design, og det bliver et kæmpe chok for de fleste udviklerbikse og dem, der køber deres skrammel.
Vi bliver også nødt til at gøre noget... Pludselig er security noget, der koster halvdelen af hele projektet og ikke en 2%-eftertanke. Eller: Nu skal vi tage det (altid alt for lave) estimat for selve projektet - og fordoble det! Det kommer til at fylde alt i de næste par år.
Vi drog tilbage med Tallink-færgen tirsdag eftermiddag, hen i en sauna-bar (don't ask - men det ville være fedt med sådan én i København), og så ellers kurs mod One Pint Pub, hvor jeg blev tvunget til at se ishockeykampen mellem Finland og Danmark. Mine finske venner havde lovet mig en øl for hvert mål danskerne scorede. De slap billigt. 7-1 til finnerne.
Ah! Jeg var lige ved at glemme den sjoveste ting på turen: En gut, der vidste, hvad han talte om, blev spurgt - diplomatisk - hvordan han så på Danmarks model med at have Centeret for CyberSikkerhed liggende under en militær efterretningstjeneste, som meget gerne suger alt muligt fra offentlige og private bikse, men ikke vil dele med andre. Svaret kom prompte:
"I'm aware of the situation. Let me put it this way: In the last 12 months the Danes have shared ... zero with other countries."
Suk. Lad os slutte på den note... og håbe, at vi snart får gjort en brugbar ting ud af CfCS. Som det er nu, er det bare en narre-front for FE. Dét er ikke et godt udgangspunkt for de kommende års cyber-udfordringer. God weekend.
Hvis I savner én at skrive med - en penneven, som man kaldte det i gamle dage - så er jeg selvfølgelig klar på mogensxy@gmail.com...
PS: Big-Ass Pro-tip: Se trailerne til den nye film Sisu. Vi skal alle ind og se den. Samme instruktør som John Wick-filmene. "Sisu is the bloody, Nazi-killing movie you need to see", som Rolling Stones skrev. Det handler om en finne, der bliver skide sur på nazisterne. "He's not unkillable - he just refuses to die", som en kvindelig fange siger til de onde tyskere. Her er en stærkt underholdende kompilation af diverse trailere for filmen:
Den har premiere i morgen, lørdag. Det bliver en god weekend.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.