Microsoft går efter AOL´s instant message-program

Nu er Microsoft også med på Intstant Message. Vil konkurrere mod America Onlines buddy liste

Indhold

Af Lars Michael Sørensen

22. juli 1999: Nu har Microsoft også fået øjnene op for "instant message" og venneliste-fænomenet. Selskabet har netop frigivet Microsoft Messenger Service, der skal kick startes ved at tage andele fra America Onlines populære programmer.

Instant Message dækker over programmer, der er istand til at sende korte beskeder mellem en eller flere brugere, der kan bruge programmerne til at chatte eller spille spil. De mest kendte programmer i genren er Yahoo! Messenger og ICQ med over 38 millioner brugere.

ICQ er ejet af America Online, som også har en lignende tjeneste kaldet AOL Instant Message, der har et kundegrundlag på 40 millioner brugere. Og det er der, Microsoft håber at skaffe en løftestang ind på et marked, som ifølge Washington Post sender 430 millioner beskeder om dagen, eller næsten lige så mange breve, som det amerikanske postvæsen distribuerer på samme tid.

Ikke nok med, at Messenger Service kan importere adresselister og kontakter fra AOL Instant Message - brugere af Microsoft-programmet vil også kunne kommunikere direkte med AOL-brugere.

Messenger Service bliver nem tilgængelig for de fleste, idet programmet vil kunne nås med et enkelt klik i Internet Explorer 5, hvor det også vil kunne overvåge om der kommer post til brugerens Hotmail konto.

En talsmand for AOL siger, at selskabet i princippet burde være smigret over Microsofts tilnærmelser, men at man agter at holde et nærmere øje med situationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere