Artikel top billede

Apple har rundet en million solgte 3G iPhones

Ivrige iPhone-fans flåede godt en million 3G iPhones ned ad hylderne i løbet af den første weekend, hvor apparater var i handlen.

Apple rundede en million solgte eksemplarer af den nye 3G iPhone i løbet af den første weekend, hvor apparatet var i handlen.

Det store antal blev ikke mindst nået, fordi Apple satte 3G iPhonen til salg i 21 lande samtidig. Efterspørgslen har været stor.

Det gælder også herhjemme, hvor de første ihærdige fans overnattede i kø for at være de første til at score en iPhone. Det kan du læse mere om her.

Apple-boss Steve Jobs er ikke overraskende glad for, at den nye iPhone nærmest er blevet flået ned af hylderne i mange lande. Han kalder i en meddelelse weekenden for en ”pragtfuld lancerings-weekend.”

Også aktiemarkedet har lagt mærke til den succesrige lancering. I hvert fald steg Apples aktie-kurs med 1,1 procent efter lancerings-weekenden.

Det sker, selv om iPhonen faktisk blev hacket allerede få timer efter, at den blev lanceret.

Allerede ved lanceringen var der desuden angiveligt forskellige software-problemer ved iPhonen, efter en veritabel sværm af brugere overbelastede Apples servere.

Det betød, at mange ikke kunne aktivere deres ny-indkøbte enheder.

Apple har sat som mål, at selskabet kan sælge 10 millioner apparater inden årets udgang.

Den ene million solgte iPhones er fortsat en brøkdel af det samlede antal solgte mobile enheder i verden.

For eksempel solgte verdens største producent, finske Nokia, 115 millioner enheder i årets første kvartal, hvor der i alt blev langet 294 millioner mobiltelefoner over disken i verden.

Sindene bragt i kog

Lanceringen af iPhonen har herhjemme bragt sindene i kog hos iPhone-brugere, der mener, at Telia – der er eneleverandør – tager for meget for abonnementet for iPhonen.

Apple har med lanceringen kastet sig ud i et forsøg på at få en bid af det lukrative businessmarked, og flere leverandører – heriblandt Oracle – har varslet lanceringen af flere særligt tilrettede forretningsapplikationer til iPhonen.

Generelt er der for tiden grøde og opbrud på markedet for mobile styresystemer, hvor spillerne er ved at gruppere sig i to fraktioner, der i al væsentlighed kommer til at kæmpe om det stærkt voksende marked i en tid, hvor mange funktionaliteter og applikationer er på vej fra pc’erne og over på de mobile enheder.

Denne kamp kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere