Af Klaus Krabbe
Jesper Scharff tiltræder den 1. januar 1999 som direktør i Kommunedata (KMD), hvor han får det landsdækkende ansvar for marketing, salg og services. I sit nye job overtager Jesper Scharff ansvaret for Kommunedatas nyoprettede markedsdivision med cirka 700 ansatte placeret på regionskontorerne over hele landet. Med oprettelse af en markedsdivision samles hovedparten af de kundevendte afdelinger i KMD i én division, hvis overordnede mål bliver at fastholde og udbygge den nuværende forretning.
Jesper Scharff kommer fra en stilling som salgsdirektør hos IBM, hvor han gennem de sidste tre år har været nordisk ansvarlig for IBM?s satsning på elektronisk handel.