Dansk Internet-leverandør forgyldt

Danske Euroconnect er solgt til Tele1 Europe for et trecifret millionbeløb. De to ejere vil bruge de mange penge til at investere i nye IT-virksomheder.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

Den danske Internetvirksomhed Euroconnect, er solgt til det nordiske teleselskab Tele1 Europe for et trecifret millionbeløb, skriver Børsen torsdag.
Dermed har Danmark fået endnu to IT-mangemillionærer i de to iværksættere Jakob Kjærgaard og Rasmus Lisbjerg. Sammen begyndte de i 1995 firmaet, der siden er vokset med rasende fart og i dag regnes som en af landets største leverandører af Internetforbindelser til erhvervslivet.

I dag har Euroconnect omkring 50 ansatte og præsterer årlige vækstrater på mellem 250 og 300 procent.
Firmaets to stiftere valgte at sælge til Tele1 Europe efter flere måneders seje forhandlinger og indlemmes nu som et datterselskab i Tele1 Europe-koncernen, der har hovedsæde i Sverige.

Jacob Kjærgaard og Rasmus Lisbjerg fortsætter i ledelsen af Euroconnect, men siger til Børsen, at de samtidig har planer om at bruge en del af provenuet fra salget til investeringer i andre nystartede IT-virksomheder

Tele1 Europe, der gik ind på det danske marked for et år siden, vil nu udvide sine aktiviteter fra telefoni til også at omfatte Internet- og datatjenester.

Selskabet forventer at 200 af Danmarks største virksomheder kan lokkes med tilbud om bedre og billigere tele-, Internet- og datatrafik i både Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Blandt kunderne tæller allerede Unibank, Danisco, DSB og en række danske kommuner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere