Dansk Industri: Echelon skal stoppes

Dansk Industri mener, at regeringen ikke kan blive ved med at lukke øjnene for, at der spioneres imod danske virksomheder. Misbruget af Echelon til industrispionage skal stoppes, mener Dansk Dataforening. I Frankrig har en forening for Internet-brugere stævnet Echelon for at forstyrre privatlivets fred.

Af Kim Ingemann, IDG Online

Efter at den tidligere CIA-direktør, James R. Woolsey, for nogle uger siden indrømmede, at det amerikansk-dominerede aflytningsnetværk Echelon driver industrispionage imod europæiske virksomheder, kræver repræsentanter for dansk industri nu, at regeringen griber ind. Det skriver Information Weekend.

- Vi vil have klarhed over, hvad Echelon bruges til. Det er nok naivt at tro, at man helt kan undgå et elektronisk overvågningssystem, men industrispionage er ulovligt, og det kan vi ikke acceptere, siger Tony Franke, direktør i Dansk Dataforening, til Information.

Dansk Industris chefkonsulent Marianne Castenskiold vil også have aflytningen stoppet:

- Det er særdeles betænkeligt, at vi ikke kan få en redegørelse for, hvad der bliver aflyttet. Og det gælder også vores egen efterretningstjeneste. De må spille med åbne kort som os andre. Vi kan ikke i længden leve med den tvivl, siger hun.

Strider imod privatlivets fred

I Frankrig har en forening for Internet-brugere, Akawa, indbragt en klage over Echelon for domstolene. Samtidig opfordres den franske premierminister Lionel Jospin til at åbne en sag ved EU-Domstolen for at få stoppet aflytningen. Sagen rejses med den begrundelse, at systematisk overvågning af trafikken på Internet strider imod enhver borgers ret til privatlivets fred. Det skriver Jyllands-Posten, mandag.

Echelon er et samarbejde mellem USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Ved hjælp af lyttestationer og avancerede computere, der selv frasorterer meddelelser med mistænkelige ord, menes Echelon-nettet at være i stand til at overvåge verdens samlede tele- og Internet-kommunikation.

Bag mange af afsløringerne om Echelon står den britiske journalist Duncan Campbell, der i slutningen af februar afleverede en ny rapport til de europæiske myndigheder. Også Danmark menes, ifølge Duncan Campbell, at indgå i Echelon-netværket med en lyttestation på Amager.

Den tidligere CIA-chef James R. Woolseys afsløringer kom på et pressemøde for nogle uger siden. De blev for en uge siden gentaget i en ironisk artikel i Wall Street Journal, skrevet af den tidligere CIA-mand selv. Han skriver her, at Echelon-netværket spionerer mod europæiske virksomheder - ikke fordi der er noget teknologi, der er værd at stjæle - men fordi europæerne benytter sig af bestikkelse for at score ordrer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere