T-Online, der for størstepartens vedkommende ejes af Deutsche Telekom, overvejer at overtage britiske Freeserve, skriver BBC News. En fusion vil medføre dannelsen af en af verdens største Internet-udbydere med næsten syv millioner registrerede brugere.
T-Online har tidligere gjort det klart, at de vil udvide i Europa.
Ved udgangen af marts kunne T-Online bryste sig af 5,3 millioner kunder, en stigning fra 4,2 millioner ved udgangen af 1999.
Deutsche Telekom har allerede etableret sig i Storbritannien. Det tyske teleselskab ejer One2One, der er det fjerde største mobiltelefon firma i Storbritannien.
Hvis overtagelsen af Freeserve bliver til virkelighed, vil de tyske firmaer indtage en førende position på det britiske marked for Internet adgang.
Det er endnu uklart, hvordan Freeserve vil reagere på forslaget om en overtagelse.