Handelskammeret samler e-handelskræfterne

En ny politisk spiller på e-handelsområdet er under etablering. Handelskammeret samler et stort udvalg med brugere, leverandører og finansfolk.

Af Niels Veileborg

Det Danske Handelskammer optrapper organisationens bestræbelser på at skaffe sig indflydelse på vilkårene for dansk e-handel. Handelskammeret er i færd med at opbygge et nyt bredt sammensat e-handelsudvalg. Udvalget skal fungere som politisk talerør og pressiongruppe og som aktiv deltager i den offentlige debat om e-handel.

Udvalget får ? set med Handelskammerets øjne ? en unik og stærk sammensætning, fordi det vil omfatte både virksomheder, som har praktisk erfaring med e-handel, leverandører af isenkram til e-handel og venturekapitalister.

IT-Brancheforeningen med Michael Mathiesen på formandsposten er medlem af Handelskammeret og foreningen vil helt givet være repræsenteret i det nye udvalg. Den endelige sammensætning af udvalget er ikke på plads men ventes offentliggjort i slutningen af ugen.

? Vores mål er at sætte fokus på både muligheder og politiske begrænsninger for e-handel. For eksempel ved at spørge, hvorfor den offentlige sektor, som samlet set er den største enkeltkunde i landet, ikke går i spidsen på dette område for at drive udviklingen, siger IT-politisk chef i Handelskammeret, Carlos Villaro Lassen.
Han peger desuden på en række politiske barrierer, som udvalget givet vil kaste sig over og søge at få ændret.

? Overordnet er der barrierer på både skatte- og markedsføringsområdet. Konkret drejer det sig om at sikre alle offentligt ansatte adgang til en hjemme-pc, og at Danmark får et bredbåndsnet, siger Carlos Villaro Lassen.
Handelskammeret regner med, at udvalget får cirka 30 medlemmer.
Første møde bliver formentlig i september.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere